Cult Pump

Om

CULT PUMP er grundlagt i 2010 af billedkunstneren Zven Balslev. Forlagets filosofi lægger sig i forlængelse af en anarkistisk “D.I.Y.” zine-kultur, arvet fra både punk- og undergrundstegneserie. Udgivelserne trækker desuden på inspiration fra forskellige fænomener som Art Brut, situationisme og surrealisme.

CULT PUMP udgiver artist books, tegneserier og billedbøger, ofte trykt i serigrafi i begrænsede oplag, samt tidsskriftet “Radbrækket”, der har til formål at vise nye danske talenter side om side med udenlandske tegnere oversat til dansk. “Radbrækket” viser eksperimenterende og nyskabende tegneserie og har indtil videre præsenteret tegnere fra Finland, Tyskland, Frankrig, Mexico og Colombia.

CULT PUMP er samtidig et trykkeri og grafisk værksted, hvor der produceres bøger, plakater og kunsttryk, beliggende ved siden af koncert-rummet Mayhem i København.

www.cultpump.dk