Deus Ex Machina

Om

Deus Ex Machina udgiver dansk dramatik skrevet af nulevende dramatikere. Vi er et pionerprojekt drevet af passion for dramatikken – som kunstform og som en vigtig del af vores kulturarv.

Vi elsker dramatik og ønsker at sikre tilgængeligheden til nyskrevet, dansk originaldramatik. Dramatik er en af litteraturens tre hovedgenrer – sammen med prosa og lyrik – og fortjener at blive både læst og set. Derfor udgiver vi dramatik i bogform.

Vi er dramatikernes forlag, og manuskripterne udgives i “playwrights cut”, det vil sige dramatikerens version af manuskriptet uden de ændringer, der eventuelt kan være indført i en opsætning af stykket.

MÅLSÆTNING:

  • At være et specialforlag der fokuserer på dramatik og scenekunstrelaterede udgivelser af høj kvalitet, både hvad angår indhold, layout, grafik og tryk.
  • At udbrede kendskabet til dansk dramatik og dramatikerne i almindelighed.
  • At sikre en varig eksistens af dramatik til gavn for både scenekunsten, litteraturen, forskningen, undervisningssektoren samt det almene publikum.

Forlaget blev stiftet i 2021 af dramatiker, digter og teaterdirektør Joan Rang Christensen.

Deus Ex Machina betyder gud fra maskinen”. Begrebet blev opfundet i antikkens teater, hvor en gud blev nedsænket fra himlen” for at mægle i eller løse dramaets hovedkonflikt. I dag anvendes betegnelsen om en udefrakommende løsning på den dramatiske konflikt i et skuespil.

www.deusexmachina.dk