Ekbátana

Om

Ekbátana er et mikroforlag stiftet i 2013 af Christel Sunesen. Forlaget udgiver primært ny dansk litteratur og tværkunstneriske værker – og hvad der ellers får kunsthjertet til at slå hurtigere. Under mottoet: Altid gode bøger før gode penge.

Navnet Ekbátana er oprindeligt en oldpersisk by, som betyder ’sammenkomststedet’. I dansk sammenhæng har særligt Sophus Claussen gjort navnet berømt med sit digt ”Ekbátana” fra 1896, og for forlaget står Ekbátana som en slags kunstnerisk utopia – et mikrokosmos drømt lag på lag.

www.ekbatana.dk

Foto: Iben Mondrup
AlfabeFEST

A for Altid gode

B øger før gode penge, og

C iter mig gerne for det.

D for Dengang jeg opdagede bøger og læste alt fra De fem over Agatha Christie og russiske ubådsromaner, til jeg fandt Dostojevskij og

E for Ekbátana, byen som digterne drømmer om: hvor der kan drømmes en dybere lykke, end nogen har tømt, og hvis sluserne åbnes med fløde en dag, går portene op til Ekbátana. For også at være en ægte oldpersisk by, sammenkomststedet (Ha(ngmatána), der som en slags kinesisk æske var bygget af syv forskelligt farvede mure, de to inderste af sølv og guld, som symboliserede hver sin planet, Saturn, Jupiter, Venus, Mars, Merkur, Månen og Solen.[i] Et mikrokosmos drømt lag på lag, Ekbátana.

F for Forfatterne (åh Forfatterne!), for Fællesskabet (åh åh), at sidde i kældre i sene nattetimer og strø Fjer og nescaFe ud over scanneren, for det er lige præcis det, der gør det opslag perfekt; at mødes på barer, cafeer, over kaffer over øl over smøger, trave gennem byen[ii] og få ideer til bøger, til mærkeligheder, til vigtigheder og vide, at det gør vi faktisk, vi laver det, hvis ideen altså også er god i morgen, så

G ikke for Grænser, men for Galskaben og Genialiteten, og for ikke altid at skulle løse Gåden, men lade ordene, billederne stå klare og underlige;

H for Hybriderne, som sætter sig skævt på stolen og får os til at kigge en ekstra gang, jo, den har da vist fem ben, og er det så egentlig en stol, og måske står verden så lidt mere frem, lidt mere nuanceret, lidt mere ukategoriserbar, lidt mere verden.

I som i disse Initialer tegnet af de individer, som ER forlaget; forfatterne, musikerne, kunstnerne, redaktøren, grafikeren, fotografen.[iii] Engang var initialer kunstnerisk udsmykkede bogstaver, med dyre- og menneskefigurer, dødningedanse og snoede planter, der gjorde bogen til den smukkeste papirbuket, nu står blomsterne så tit visne hen og bliver smidt ud hurtigere, end du kan sige billigbog. Som i

J EG GØR DET SELV, for jeg ville gøre det på lige præcis min måde og udgive de bøger, jeg synes, verden mangler, også selvom jeg ikke vidste, der var andre som mig, og jeg gravede mig igennem uforståeligheder som ISBN, DBK, DBC, 4+4, offset og pligtaflevering, løbende febrilsk vinkende efter vognmanden, der var ved at køre sin vej med bøgerne, der skulle udgives samme aften, og jeg ved stadig ikke altid, hvad jeg laver, men bliver hele tiden klogere på

K for kachering, kapitæler, klicheer (ikke flosklerne, men trykpladerne), knibning, kobberstik og kolofoner. For Kærlighed til Korrekturen, også den 10., hvor vi sætter den sidste accent aigu, og

L for Latter, for at dybden gemmer sig i grinet, at det Legende gøres med den største alvor, som når barnet helt koncentreret bygger sit sandslot, tårn efter tårn, smykket med muslingeskaller og glinsende sten, nøje udvalgt, uden at vide at lige om lidt kommer tidevandet. L for Læserne, for uden dem ville bøgerne ikke findes

M for Mikro og Makro og ikke at kunne kende forskel: for Makrobøger fra Mikroforlag.

N for, at litteraturen kan være det særlige sted, som har ”No discernable occasion or function”, en ”Non-functional, ”unexplained” character” (Fowler, Kinds of Literature, 1982: 152):

O at være en høne, ingen kan finde, hvor er, og

P for Pis & Papir & Penge og ikke at have nogen Penge, ikke at tjene nogen Penge, men gøre det alligevel, fordi det bare er je ne sais

Quoi og

R for bogReolen, i Rækkefølge: Claudia Rankine, Bjørn Rasmussen, Halfdan Rasmussen, Olga Ravn, Klaus Rifbjerg, Rainer Marie Rilke, Arthur Rimbaud, Joseph Roth, Arundhati Roy, Salman Rushdie. For at være Redaktør med stort R, for at elske at gøre teksten til den bedste udgave af sig selv, som en voksfigur, lige hive lidt der i armen, klemme lidt om næsen, bare et lille tryk og så et til, og så se teksten stå der og være voksen og sig selv.

S for IKKE at kalde bøgerne SMALLE & SKÆVE, men SANDE & SÆRE.

T for når jeg sidder i Toget og læser en digtsamling og løfter blikket og pludselig ser verden på en helt anden måde og for

Undres

V for Vidvinkel, vores digtergruppe i Hillerød. Manifestet anno 2001: ”Hej du, medlem af kultgruppen! Med digtoplæsningen som primært omdrejningspunkt vil vi skabe en småseriøs atmosfære, med stor åbenhed for musik, udstillingskunst af enhver genre, teater, film, alternative modeshows, rap/slam, monolog-/dialogshow, diaz-show, alternativ strip, filosofiske oplæg – og hvad der ellers måtte dukke op hen ad vejen – bare ikke standup.” NB. Vi fik aldrig lavet alternativ strip, men dog en dramatisering af Guldhornene.

W ord! For at betages af alt fra stor, fed Weltschmertz over avantgardistisk lyrik til næsten Whatever, bare ordene gør noget, vil noget, tænker noget, skaber noget, ødelægger noget, leger noget, så

X-aksen helt præcist skærer

Y-aksen i det der sitrende punkt, som er stor litteratur, og så må man ikke glemme

Z for zmukke ord zom zar, zebrafinke, zenit, zeugma, zobel og zoo, men drop den der

Ærefrygt; jeg forstår det ikke, jeg kan Ække knÆkke koden, hvad betyder det egentlig, lad det bare vÆre, jeg forstår det heller ikke, og sådan skal det vÆre, Æv min kÆve,

Ø for øf og

Å min Ånd

[i] Sophus Claussen, ”Ekbátana”, Valfart, 1896; Simon Grotrian, ”I kikkerten glider vi sammen som før”, Udvalgte digte, 2013; ”Ha(n)gmatána, ’place of gathering’”, Kent, Old Persian, 1950, 183; Warner & Warner, The Shahnama of Firdausi, bd. 1, 72.

[ii] Det meste af tiden sidder jeg altså bare alene foran computeren, men F for Facebook og rundt om jorden-lange beskedtråde med ideer og planlægning og masser af <3.

Fra antologien Mikrofest (2018)