Palomar

Om

Udenlandsk skønlitteratur i dansk oversættelse

Marie Andersen har i 2014 stiftet Forlaget Palomar. Forlaget bringer spændende udenlandske forfatterskaber til Danmark; fra lande og sprogområder der ikke så ofte lander hos den danske læser.

www.palomar.dk

Dekret nr. 1 om kunstarternes demokratisering

(Plankeværkslitteraturen og torvekunsten)

Kammerater og medborgere, vi, lederne af den russiske futurisme –
ungdommens revolutionære kunst – forkynder:

1. I og med at det zaristiske system er knust, ophæves fra denne dag kunstens tilstedeværelse i det menneskelige genis lagerlokaler og udhuse – i paladserne, på gallerierne, i salonerne, bibliotekerne og teatrene.
2. Lad, som et udtryk for det store skridt frem mod alle menneskers kulturelle ligestilling, det skabende individs Frie Ord blive skrevet overalt,
hvor mure krydses af plankeværker, hustage og gader i vore byer og stæder, bag på automobilerne, ekvipagerne og sporvognene og på alle medborgeres beklædning.
3. Lad malerier (farverne) blive kastet som lysende regnbuer over gader og torve, fra hus til hus, for at glæde og forfine de forbipasserendes øjne (smag).
Kunstnere og forfattere har pligt til øjeblikkeligt at tage deres farvebøtter frem og med deres mesterlige pensel illuminere og dekorere alle byens
flanker, pander og brystkasser, alle jernbanestationernes og togvognenes
evigt frembrusende stimer.
Lad medborgeren fra denne dag hvert eneste øjeblik nyde godt af sin store samtids tankemæssige dybder, lad ham betragte den brogede klarhed i Dagens skønne glæde, lytte til musikken – melodierne, støjen, larmen – fra fantastiske komponister overalt, hvor han færdes på gader og stræder.
Lad gaderne blive til en kunstfest for alle.
Såfremt vort ord bliver lov, vil hver og én, som går ud på gaden, vokse og udvikle sig, når han ser skønhed i stedet for det nuværende gadebillede – hvor der er bøger af jern (skilte), hvor kun grådigheden, profitbegæret, den egoistiske nederdrægtighed og den smålige dumhed, side op og side ned, har afsat de skrifttegn, som besudler sjælen og skæmmer øjet. ”Hele kunsten – til hele folket!”
De første digte vil blive klistret op og de første malerier hængt op i Moskva den dag, vores avis udkommer. 1918, V. Majakovskij, V. Kamenskij, D. Burljuk

(Mette Dalsgaard, Lad os blive som solen. Den russiske sølvalder 1890-
1917, Gyldendal, 2002)

Hvorfor et russisk manifest fra en forlægger og oversætter, der for
tre år siden lagde ud med at ville udgive italiensk skønlitteratur? Den
hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj kom forbi, og forfatterskabet
gjorde mig nysgerrig på russisk litteratur og russiske samfundsforhold, som der har været rig lejlighed til at blive klogere på i 100-året for den russiske oktoberrevolution.

Og hvad er drivkraften ved at udgive udenlandsk skønlitteratur? Det er ved at gå op for mig, hvor uvidende jeg er om historiske forhold, især i Europa, herunder de to verdenskriges indflydelse på de enkelte landes samfundsforhold i dag; hvordan forklarer man for eksempel Berlusconis popularitet i Italien? Putin i Rusland? Kan man hente noget i skønlitteraturen? Udenlandske skønlitterære forfattere har en stemme, som det er vigtigt at bringe til den danske læser, og der er tilsyneladende et stort antal forfatterskaber, der ikke bliver taget op af store forlag, hvilket giver plads til de små forlag. Om kort tid udkommer to italienske romaner; den første af den oprindelig algierske forfatter Amara Lakhous, Civilisationssammenstød over en elevator på piazza Vittorio, en af de første bøger i den såkaldte immigrantlitteratur i Italien, og Mario Pistacchio og Laura Toffanello med Den sommer med hunden, en roman om at blive voksen i Veneto-området i 1961. Til efteråret udkommer russiske Sergei Lebedev med Oblivion (engelsk titel) og den oprindelig ungarske, nu i Tyskland bosiddende forfatter Terézia Moras Alle dage.

Forlaget har altså stadig rod i det italienske, men udgiver nu i lige så høj grad kvalitetslitteratur fra andre europæiske lande.

Marie Andersen, Forlaget Palomar

Fra antologien Mikrofest (2018)