Virkelig
Om
Forlaget Virkelig er et mikroforlag baseret i København og Svendborg, der udgiver skønlitteratur i dansk oversættelse med fokus på litterære kortformer, skitser, poetikker og eksperimenter. Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider. Redaktionen beskæftiger sig med bogen som proces og efterstræber en udvidet forståelse af hvordan redaktions-, oversættelses- og formgivningsarbejde kan indgå som en skabende del af en litterær praksis.
Med udgangspunkt i forlag som franske P.O.L. Éditeur, amerikanske Ugly Duckling Presse og norske H Press ønsker Forlaget Virkelig at gå i dialog med alle dele af det arbejde, der udgør litteraturen, herunder spørgsmål om layout og tilrettelæggelse, valg af materialer, produktion og distribution.
Forlaget Virkelig er drevet af forfatter Andreas Vermehren Holm. Tilknyttet redaktionen er et redaktionsråd med bogfolk fra hhv. Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland.
Modtager af Sigvaldi-prisen 2020.

Forlaget Virkelig bidrager med Redskaberne af den franske forfatter Leslie Kaplan. Teksten tilbyder en grundlæggende tilgang til spørgsmålet om litteratur og skabelse som noget evolutionært, der på én gang både udvikles og udvikler. Teksten tjener som en forlagspoetik og en bestandig påmindelse om, at det aldrig, når det kommer til spørgsmålet om skabelse, er et spørgsmål om, hvordan det var eller er (læs: hun dræbte ham), men derimod altid et spørgsmål om, hvordan det må være, for at kunne være (hun dræbte den anden, og “jeg så, at hun var død”). Teksten er et uddrag fra skriftsamlingen Les Outils (P.O.L. 2003) og er oversat af forlægger Andreas Vermehren Holm.
Redskaberne af Leslie Kaplan
Man tænker med bøger, film, malerier, musik, man tænker med det som sker, begivenhederne, historien og dens historie, verden og livet, og dette med kendetegner en særlig form for tænkning som betoner mødet, mødet mellem et individ og et kunstværk, på et givet tidspunkt i værkets og individets liv
i den forstand, med, er det her et spørgsmål om redskaber, redskaber til at tænke med,
tænke med Dostojevskij, med Faulkner, med Kafka, med Robert Antelme, med Blanchot, med Cassavetes … Rivette, Buñuel, Jean-Luc Godard –
at tænke med et værk: med et afsluttet og uendeligt objekt, skabt af et menneske eller af mennesker, og som, hvis det bliver givet væk, vil gå andre mennesker i møde, og som før eller siden også rent faktisk, måske, vil møde nogen
dette med er afgørende for både værkerne og det der bliver tænkt med dem
en anden måde at gå til et værk på, en anden måde at se livet på en anden: de er ikke, værkerne, beundringsværdige eller bevaringsværdige produkter, som i reoler, på hylder, i lagerrum, repræsenterer en ophobning af velstandens kendetegn
og de er heller ikke, værkerne, hjemsted for holdninger, anekdoter, jeg synes, efter min mening, mig mig mig
et værk er et unikt og på alle måder afsluttet objekt åbent for den anden, adresseret
det bærer en betydning, ikke betydningen, men betydning der skaber forbindelser mellem ting, øjeblikke, væsener, forbindelser til det man tidligere ikke kunne tænke med forbindelser
nye forbindelser, forbavsende, overraskende
som kan fremprovokere en modstand, man kan afsky overraskelsen, hade at blive overrasket, men disse forbindelser er veje, hvorpå man kan gå
hvormed man kan springe
sammenhænge, associationer, krydsninger, kombinationer,
og det faktum, at det handler om mødet betyder selvfølgelig ikke, at et værk er blevet skabt for noget
ikke mere end et menneske nogensinde er blevet skabt for noget (sin mors ære eller sit lands omdømme eller for Guds skyld) men et værk fortolker livet, det kan forme livet
kunsten er ikke uden for verden og kunstens sigte er verden selv i livet, i fordybelse, i konflikt, med livet »det levede liv« (Dostojevskij) og kulturen er en af de dimensioner der knytter bånd mellem mennesker, blandt andet i kraft af eksklusion.
Jeg mødte for ganske nylig
en fantastisk ung kvinde, som jeg fattede stor sympati for
hun fortalte mig en del om sig selv, af flere grunde, men først og fremmest fordi hun så »forfatteren« i mig
hun selv: en smule uddannelse, en lille smule kultur, ikke meget hun havde aldrig nogensinde været i et hjem »med kunst« (der hang malerier på væggene), men hun fortalte mig, at hun som barn,
da hun var syv år gammel, havde set sin mor dræbe sin far og i det øjeblik, tilføjede hun, så jeg, at min mor var død
denne helt særlige, ekstraordinære sætning (»kunsten er undtagelsen«, sagde Godard), »jeg så, at hun var død«, hun havde hverken hørt det eller læst det, hun havde selv fundet ud af det, lille og alene som hun var, og hun havde tydeligvis levet sit liv med det i tankerne
langt senere kom reaktionen, hun redder mennesker fra ilden, hun er brandmand
kulturen giver os midlerne, redskaberne, til at tænke en sætning som denne frem, rumme den helt, leve med den, udvikle den, sætte den i forbindelse med de værker og mennesker der allerede står i forhold til den: alle værker, alle mennesker, redskaberne til at dele udgangspunktet for dette arbejde.
Fra antologien Mikrofest (2018)
Alle bøger fra Virkelig
-
Ny Jord – Tidssk...
249 DKK Tilføj til kurv -
Breve til en ung...
Rainer Maria Rilke
159 DKK Tilføj til kurv -
Molloy
Samuel Beckett
199 DKK Tilføj til kurv -
Genopdagelsen af...
Anders Dunker
199 DKK Tilføj til kurv -
Tilgiv det virke...
Casper André Lugg
149 DKK Tilføj til kurv -
Ny Jord – Tidssk...
199 DKK Tilføj til kurv -
Ny Jord – Tidssk...
199 DKK Tilføj til kurv -
Trial and Eros
Cia Rinne
161 DKK Tilføj til kurv -
Hvidt og sort
Jørn H. Sværen
74 DKK Tilføj til kurv -
Hun navnløser dem
Ursula K. Le Guin
74 DKK Tilføj til kurv -
Lyngtarm
Nanna Storr-Hansen
161 DKK Tilføj til kurv -
Hallo, roserne
Mei-Mei Berssenbrugge
199 DKK Tilføj til kurv -
Dronningeburet
Jørn H. Sværen
86 DKK Tilføj til kurv -
Træskibet
Hans Henny Jahn
199 DKK Tilføj til kurv -
Bæreposeteorien ...
Ursula K. Le Guin
59 DKK Tilføj til kurv -
Sur
Ursula K. Le Guin
69 DKK Tilføj til kurv -
Skal vi blinde o...
Cia Rinne
149 DKK Tilføj til kurv -
Akaciefrøenes fo...
Ursula K. Le Guin
49 DKK Læs mere