Udgivet

Februar: Nye Bøger

Hjertets geometri, Viggo bjerring

Februar: Nye bøger

Februar byder på en pose gode og spændende bogbolcher. Der er både børnelitteratur, lidt godt til sjælen, noget for de unge, sci-fi og en længe ventet to’er. Dyk ned i det hele her:

05.02: Søren Lind, Onkel Hawaii: Kontinuum. Sci-fi roman. Baggardsbaroner. Klienterne er alle terminale patienter eller ældre mennesker med dissociative lidelser, der ønsker at forlænge eller forny deres liv gennem kunstigt skabt bevidsthed.

16.02: Mette Egelund Olsen: Jeg tæller sekunderne. Ungdomsroman. Vild Maskine. En velskrevet og rammende tweenroman, der handler om, hvad der sker, når man bliver forelsket, men ens mor er psykisk syg og man forsøger at skjule det. 

17.02: Alexander Carnera: Lysningen. Dagbog. Spring. Lysningen er en inderlig og bevægende dagbog: et forsøg på at genvinde en tro på livet gennem skriftens helende kraft. Gennem tanker om hverdagslivet i og omkring København, nu og da afbrudt af mindre rejser, med inddragelse af en række forfattere, søger fortælleren at komme frem til en forståelse af, hvad det vil sige at leve i denne tid.

23.02: Viggo Bjerring: Hjertets geometri. Roman. Ekbátana. Hjertets geometri er en mørk og fængslende fremtidsroman om overlevelse, erindring og kunstig intelligens. Om at finde en mening med livet i en ensom tid. En fortsættelse af den anmelderroste Verdenshjertet.

29.02: Simon Haas: Yoga og sjælens mørke nat. Fagbog. Screaming Books. Baseret på Bhagavad Gitas tidløse lære viser denne nutidige vejledning til yogaens gamle visdom os, hvordan vi kan overkomme livets største udfordringer, hvordan vi følger vores formål med livet, hvordan vi engagerer vores hjerte i vores yogapraksis, og hvordan vi skriver vores livshistorie med kærlighed og medfølelse.

29.02: Mélanie Watt: Lille Bange Egern hos lægen. Børnebog. Vild Maskine. Den sjette bog i serien om Lille Bange Egern, som har begejstret børn og deres forældre verden over.