Udgivet

Juni: Nye bøger

Efter-Koebenhavn

Juni: Nye bøger

Juni er officielt sommer, og sommer er lig med bøger, ligesom alle de andre årstider. Find den perfekte bog til sommerferien enten her blandt de nyeste eller blandt de næsten 1.000 andre bøger fra mikroforlagene – se dem her.

28.06: Thomas Knappe: Hvordan vil du jage et monster? Børnebog. Forlæns. En ny type billedbog til børn fra ca. 3 år. Den bygger på en leg, som mange børn leger, fx med julekataloget fra Fætter BR. En leg, der går ud på, at man må vælge én ting på hvert opslag, og kun én. 

24.06: Mette Kappel & Rasmus Bregnhøi: Troldetårnet. Børnebog. Vild Maskine. Spiser trolde? Og i så fald hvad? Trolden her i historien vil i hvert fald meget gerne have is og chokolade og kage med lækker, tyk glasur. Men det må den ikke. Fra 2 år.

24.06: Mette Kappel & Rasmus Bregnhøi: Heksehullet. Børnebog. Vild Maskine. I ‘Heksehullet’ af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi møder vi en heks, der får oprydningstrang. Fra 2 år.

23.06: Christian Skovgaard: Efter København. Graphic novel. Forlæns. I den grafiske cli-fi-roman Efter København kan du opleve dystopien udfolde sig i al sin grusomhed og skønhed – i løbet af 200 sider, i stort format og trykt i to pantonefarver. 

20.06: Solkongens Nabo: Achtung, Liebe und Tod. Cult Pump. 20 pages riso red on blue/ screenprinted cover, format A4 (29,7x21cm) by Solkongens Nabo ( the neighbour of the sun king) aka Jonas Palm. 100 copies.

14.06: Shen Haobo: Sommerfugl. Digte. Korridor. Shen Haobo [1976] etablerede omkring år 2000 i samarbejde med en række andre digtere gruppen Underkroppen (下半身) – forstået som et kropsligt modsvar til det intellektuelle overherredømme. For Shen Haobo er digtet forankret i kroppen. Ovs. Sidse Laugesen

14.06: Sidse Laugesen: Hyl! Korridor. Oversætter og digter Sidse Laugesens fremragende introduktion til de seneste 30-40 års kinesiske avantgardedigtning. Essayet centrerer sig om Massakre af Liao Yiwu, Arkivmappe 0 af Yu Jian og Sommerfugl af Shen Haobo som udgør tre nedslagspunkter i de seneste 30 års kinesiske undergrundsdigtning. 

13.06: Kalle Güettler, Rakel Helmsdal, Áslaug Jónsdóttir: Monsterhøjder, Monsterpest, Monsterkilling & Store monstre græder ikke. Børnebog. Vild Maskine. Ovs. Hugin Eide.

10.06: Bárður Oskarsson: Træet. Børnebog. Vild Maskine. Hilbert og Bob er venner. Men Hilbert er lidt mærkelig, og Bob ved ikke rigtig, om han kan tro på alt, hvad Hilbert siger. Hilbert påstår for eksempel, at han kan flyve. Vinder af Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2018.

09.06: Lars Emil Foder: Kun for idioter #1-3. Digte & musik. Ekbátana. KUN FOR IDIOTER er musik, lyrik og kunst. Det er et musikalbum med 12 sange af sangskriver og forfatter Lars Emil Foder (LEF), og her i #1-3 får du de 3 første numre med en illustreret bog til hver sang, håndpakket i pergamynposer + indlagte hemmeligheder.  

07.06: Yu Jian: Arkivmappe 0. Digte. Korridor. Yu Jian [1954] er digter, fotograf, dokumentarist m.m. Han hører til generationen der gjorde op med 1980ernes svulmende symbolladede poesi og søgte et konkret og jordnært sprog, der forankrede poesien i hverdagen, i nuet, frem for det revolutionære vi, den revolutionære fremtid og den revolutionære helt. Ovs. af Sidse Laugesen.

03.06: Anne Boyer: Ikke at dø. Biografi. OVO press. Ovs. af Ditte Holm Bro, Andreas Eckhardt-Læssøe. På tværs af genreskel har Anne Boyer skrevet en dybt rørende og poetisk bog om sygdom i det 21. århundrede. Belønnet med Pulitzer-prisen i 2020.

01.06: Laurids Skands: Messias. Roman. Escho. Messias fra 1918 er muligvis den mest ambitiøse knaldroman nogensinde i dansk litteratur. En okkult og eventyrlig antikrigsroman med science-fiction- og skræk-elementer, skrevet under og omhandlende 1. verdenskrig. I serien Gule Roser.

01.06: Stein Riverton: Morderen fra mørket. Escho. Morderen fra mørket fra 1914 er Stein Rivertons anden store roman og et intimt og psykologisk kammerspil maskeret som kriminalfortælling. Romanen er baseret på det berygtede og stadig uopklarede Hammerby-mord uden for Stockholm i 1913. I serien Gule Roser.

01.06: Anders Brønserud: Anders tegner dagligt. Halvtreds, halvfed og halvfærdig. Tegneserie. Forlæns. Anders er tilbage med sine striber fra hverdagen – denne gang fra perioden 18. april 2021 – 18. april 2022 – det sidste år inden han fyldte 50!