Udgivet

April: Nye bøger

Hus uden fundament

April: Nye bøger

Flere gode bøger er på vej fra mikroforlagene, bl.a. en graphic novel i håndtrykt serigrafi, en slags slow-burn-horror-roman og en prisvindende ungdomsroman. Se alle de nye bøger i april her.

28.04: Oskar Kroon: Venter på vind. Ungdomsroman. Vild Maskine. En ø. En sommerferie. En morfar. En båd og et møde, der ændrer alt. ‘Venter på vind’ – kåret til årets bedste bog og vinder af Augustprisen i Sverige. 

28.04: Anders Søgaard: Hus uden fundament. Kronstork. En bog om de huse, vi lader bag os.

23.04: Joan Rang: Omkring floden Han. Digte. Kronstork. En fortælling om eksistensen som transnationalt adopteret og om at finde sin identitet uden at kende sit ophav.

09.04: Shëkufe Tadayoni Heiberg: Plantae sapien. Prosa. Forlaget Uro. En kort fortælling om længslen efter at høre sammen med naturen, og det dilemma der opstår når man pludselig har slået rod og er sprunget ud som træ.

04.04: Anne Van Der Linden: Den ene fod i graven og den anden i din røv. Graphic novel. Cult Pump. Fransk maler og tegner. Hendes kunst er i tråd med tysk ekspressionisme og minder i udtrykket også om middelalderlige raderinger, tilsat 60’ernes undergroundtegneseries vildskab. Håndtrykt i serigrafi.