Udgivet

Maj: Nye bøger

Damqi

Maj: Nye bøger

Det vælter frem med nye bøger i maj fra mikroforlagene, og mange af dem udkommer til festivalen Lille Bogdag d. 28.-29. maj Til Lille Bogdag på Johan Borups Højskole kan du møde over 40 små kvalitetsforlag og mere end 50 optrædende på scenen – vi håber, vi ses!

10.05: Dina: hud så blød. Digte. Asger Schnacks Forlag. Debut. En bemærkelsesværdig ny stemme i dansk poesi, der forener konkretistisk prægnans med surrealistisk sanselighed.

06.05: DAMQI – en assyrisk roman. Screaming Books. Varselseksperten Damqi bliver fanget i et komplot, der vil få vidtrækkende konsekvenser for hele det assyriske imperiums skæbne. Historien er baseret på virkelige hændelser, der er beskrevet i originale tekster skrevet med kileskrift for godt 2.500 år siden. Ovs. af Mogens Trolle Larsen.

05.05: XinXin Ren Gudbjörnsson: Risalderen. Prosa. Rebel with a Cause. I RISALDEREN vender Xinxin Ren Gudbjörnsson blikket mod de moderne kinesere, og igennem 14 små fortællinger, som kan læses både hver for sig og samlet, introduceres læseren til et mangfoldigt persongalleri fra både land og (stor)by.

04.05: Dorothy Scarborough: Vinden. Roman. Escho. Del af serien Udenlandsk fugl. Romanen er en slags slow-burn-horror med overnaturlige elementer indlejret i en rå, realistisk lidelsesfortælling. 

03.05: Anke Stelling: Højt på strå. Roman. Klara W. En vilter og vred bog om at stå midt i livet og opdage, at ingenting er, som man troede. Og om at prøve at forstå, hvorfor det er nemmere at svigte sine idealer end at realisere dem.