
November: Nye bøger
November er måneden for bogelskere i alle aldre. Årets største messe, BogForum, er netop overstået, og området for mikroforlag (vores absolutte favoritområde) var igen fyldt med nysgerrige læsere. Hvis der var noget, du glemte at få med, er der stor sandsynlighed for, at du kan finde det på her på Mikrofest. Dyk ned i novembers udgivelser her:
-
Forblændet180 kr.
-
Lille Bange Egern på stranden200 kr.
-
Æter nr. 5 Lingam & Yoni169 kr.
-
Jeg vender mig om og ser199 kr.
-
Don Diego de Zama280 kr.
-
Årstiderne på vers – i danske digte, sange og salmer298 kr.
-
TATTVA se ud indefra200 kr.
30.11: Bo Reinholdt: Forblændet. Spændingsoman. Escho. Den pensionerede professor Olfert Trøst opholder sig i Venge i Jylland for at studere kirkens døbefont, der prydes af løvemotiver. Under sit arbejde korresponderer han via brev med en tidligere kvindelig studerende, der nu er digter.
29.11: Mélanie Watt: Lille Bange Egern på stranden. Børnebog. Vild Maskine. “Lille Bange Egern på stranden” er endnu en sjov historie for alle fans af serien om Lille Bange Egern, som har begejstret børn og deres forældre verden over.
23.11: SOLEN ER SEXET, Bjørn Rasmussen, Lise Westzynthius & Kim R.A. Mejdahl: Æter nr. 5 – Lingam & Yoni. Prosa. Arkiv for Detaljer. I Æter nr. 5 undersøger SOLEN ER SEXET kroppens visdom. Hvad ville lingam og yoni sige, hvis de kunne tale? Med udgangspunkt i tantra og somatisk sexologi – lingam og yoni er sanskrit og betyder pik og kusse – lytter vi til et kor af lingammer og yonier, som taler og synger om at være til.
10.11: Søren R. Fauth & Lærke Posselt: Jeg vender mig om og ser. Digte & fotos. Ekbátana. Forfatter Søren R. Fauth og fotograf Lærke Posselt har på hver deres måde undersøgt blikket igennem lyrik og fotografi i de senere år. Med fællesudgivelsen Jeg vender mig om og ser står mennesket og blikket, kærligheden og sorgen, fortiden og fremtiden, i midten.
08.11: S.B. Keshava Swami: TATTVA – se ud indefra. Essays. Screaming Books. Den britisk fødte munk S.B. Keshava Swami har i mere end 20 år været tilknyttet Bhaktivedanta Manor, det historiske åndelige fristed doneret af George Harrison, hvorfra han bl.a. har udviklet School of Bhakti, ledt talrige kurser i vedisk teologi og skrevet ti bøger.
08.11: Antonio Di Benedetto: don Diego de Zama. Fortællinger. Skjødt Forlag. don Diego de Zama er på en og samme tid en historisk beretning om kolonialismen i Latinamerika og et stående portræt af menneskets begrænsninger og grimhed, når det presses til det yderste. Romanen betragtes i den spansktalende verden som en af de største fortællinger gennem tiden.
01.11: Lars Handesten: Årstiderne på vers – i danske digte, sange og salmer. Faglitteratur. Spring. Vi synger årstiderne ind. Digtere og sangere lægger ord i munden på os, og med ordene kommer vi til bevidsthed om det, vi sanser. Årstiderne på vers viser, hvad det er ordene siger og gør.