Udgivet

Bukdahls Bet 2022

Bukdahls bet 2022_bøger

Bukdahls Bet 2022

Den bedste bet er Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris. Indstiftet af kritiker og digter Lars Bukdahl i 2004 i polemik mod andre litterære prisers bredhedsforhippelse. I år uddeles Bet’en for 19. gang, og det er en fryd at se de 13 nominerede. Stort tillykke til hele banden, hurra!

Hele 5 af dem kan man finde på Mikrofest, nemlig:

De 13 nominerede

Anders Abildgaard: Atami. 64 sider, 120 kr. Antipyrine.

Vibeke Grønfeldt: Pludselig her. 256 sider, 299,95 kr. People’s.

Kamilla Jørgensen: Period. 14 sider, 7€. Timglaset Editions (Malmø).

Birgitte Krogsbøll: kra kra kra. 80 sider, 140 kr. Melodika

Mikas Lang: Og spøgelser. 96 sider, 169 kr. OVO Press.

Jacob Lassen: Jeg vil ikke være pervers men dit hår er virkelig en harpe. 49 sider. 160 kr. Arkiv for detaljer.

Runa Marie Luth: Hvert forår. Upagineret, 179,95 kr. Cris & Guldmann.

Carsten René Nielsen & Mette Norrie: Miniaturer. 96 sider, 179 kr. Ekbátana.

Josefine Graakjær Nielsen: Jeg savner dit døde hår. 67 sider, 200 kr. Gladiator.

Zara Lea Palmquist: Åkvinden. 177 sider, 200 kr. Futurum.

Sternberg: Helbredende digte. 80 sider, 179,95 kr. Ekbátana.

Knud Sørensen: Gemmebogen. 28 sider, 150 kr. Herman & Frudit.

Nikolaj Zeuthen: Fattigmandssystemer. 48 sider, 160 kr. Antipyrine.

Uddeling af prisen

Prisen uddeles mandag kl. 12 på Cafe Svejk til Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2022. Du kan læse artiklen om de 13 nominerede bøger her.

Om Bukdahls Bet

“Til prisen nomineres fremragende skønlitterære bøger/artefakter, som har et element af smal appel. Jeg går efter den meget, meget eksklusive digtsamling eller kortprosasamling eller eksperimentalroman eller hybridhvadsomhelst – grundet de øvrige prisers almindelige poesidiskrimination kan enhver digtsamling nu om stunder gå for at være meget, meget, meget eksklusiv.

Bøger, der er nomineret til eller har modtaget andre priser, kan ikke nomineres til Bukdahls Bet. Bøger, hvis forfattere er blevet interviewet til ugeblade eller de store morgenaviser (om de pågældende bøger), kan ikke nomineres til Bukdahls Bet.

Urimelige fordele har bøger/artefakter, der ikke er udkommet på »rigtige« forlag og/eller som »rigtige« bøger, og bøger/artefakter, der ikke har fået lov til at blive anmeldt her i avisen og/eller andre steder. Ingen mudret komité indstiller kandidaterne, og intet fjoget folk vælger vinderen. Jeg, Bukdahl, står for det hele i al utvetydig, urimelig subjektivitet.”