Ditte Marie Nesdam om Lysets jord
Om sætninger der kører rundt og rundt i hovedet som en popsang, og om at tænke som et bjerg.
jeg er tør som en bolle
Den sidste måned er sætninger fra Rolf Sparre Johanssons ‘Lysets jord’ dukket op i tankerne i tide og utide, som fraserne fra en god popsang, der kører rundt og rundt i hovedet, når jeg vågner om morgenen, på cykelstien og på arbejdet.
Både de sjove, underfundige som ‘jeg lignede en onkel, der købte porrer i supermarkedet’ og ‘jeg er tør som en bolle’, de næste hverdagslige & smukke i sin banalitet-statements ‘jeg kommer til at få det sjovt’ og ‘jeg skal være organiseret og renlig’ og så de (natur)poetiske af dem som ‘der gror karse i min hjerne, meget uventet og overraskende’, ‘jeg skal være en bøgeknop’, ‘det skal være rart at være en stikling’,‘jeg dør ikke af at blive plantet ud, men jeg er en potteplante’ og ‘hvor mange år tager det at blive et bjerg?’
At tænke som et bjerg
Den sidste sætning – hvor mange år tager det at blive et bjerg – leder mine tanker hen på den amerikanske videnskabsmand, naturforkæmper og forfatter Aldo Leopold, der levede fra 1887-1948, og er en af ophavspersonerne til moderne naturbevarelse.
I essayet ‘At tænke som et bjerg’, som man kan læse i dansk oversættelse af Gustav Johannes Hoder i Ny Jord #5 formulerer han poetisk sin ‘landetik’, der giver ethvert naturområde retten til at fortsat eksistens i en så oprindelig form som muligt.
Leopolds tanker ligger bag enhver naturpreservering i dag. I vildskaben er verdens frelse, som han citerer Thoreau, en anden berømt amerikansk naturforkæmper. Leopold, og Thoreu for den sags skyld, vil have os til at sætte os i naturens sted, så at sige, og forstå verden et andet sted fra.
Det er, som om Rolf Sparre Johansson abonnerer på disse tanker med sine catchy fraser, hvor karse gror i hjernen og man kan blive en bøgeknop, en stikling eller et bjerg. En anden yndlingssætning står på bagsideteksten, da den er så god:
‘de hårde mennesker, der overlevede vinteren, lad os plante dem i lysets jord’.
Menneskene og naturen flyder sammen og jeg’et længes efter at se verden anderledes, som et bjerg, som en plante, som en stikling, der skal have lys?
