Udgivet

Open call til Fejl 404-digte

error 404

Open call til Fejl 404-digte

Dødt link. Page not found. Siden eksisterer ikke. Fejl 404. Kært barn, mange navne. Vi gør selvfølgelig alt, vi kan, for at man ikke pludselig ender i en blindgyde, når man går på opdagelse i en verden af bøger, forlag, forfattere og nyheder på Mikrofest.dk. Men fejl kan ikke undgås. Kaos, tilfældigheder og den gode gamle fejlende menskagtighed vil altid spille ind. Ja, en verden uden fejl ville jo nok være en fejl i sig selv. Derfor har vi lavet et open call til at sende os Fejl 404-digte.

Hyldest til fejlen

På Mikrofest vil vi gerne gøre fejlen smuk. Når man lander på en ”fejl 404”, møder man et digt. Som en slags hyldest til fejlen – og poesien. Det kan handle om fejl, blindgyder, døde links, løse forbindelser, tilfældets gaver osv.

Hvordan sender jeg et Fejl 404-digt?

Alle er hjerteligt velkomne til at indsende Fejl 404-digte til hej@mikrofest.dk. Bliver man udvalgt til månedens 404-digter, vinder man (ud over titlen og æren!) et gavekort til Mikrofest på 300 kr. Første 404-digt bliver udgivet, når vi åbner d. 4. september.

Deadline for indsendelse: d. 10. august.
Send maks. 5 digte/prosatekster til hej@mikrofest.dk
Skriv Fejl 404 i emnefeltet. Du får svar senest d. 24. august.