Udgivet

Læsefest #10: Spræng fabrikken (en længere polemisk rant)

Læsefest #10: Spræng fabrikken (en længere polemisk rant)

Jon Auring Grimm fra Læsefest-redaktionen har skrevet om den udvalgte bog i bogklubben Læsefest i juli-august 2023: Malte Tellerups sprængfarlige Spræng fabrikken, udgivet af OVO press.

En lokal fortælling om et globalt problem

Er det en titel eller en opfordring? Forlaget kalder det både en spændingsroman og en sabotagemanual.

Den lille roman (kun 56 sider) er skrevet af Malte Tellerup, og den hører uden tvivl til under det, man kunne kalde øko-litteratur eller klimakrise-litteratur. Den handler om tre unge venner fra et kuldsejlet økolandbrug/kollektiv, der planlægger et bombeattentat på kemifabrikken Cheminova. Historien om de tre venner er i sagens natur fiktiv, men opregningen af Cheminovas forbrydelser mod miljøet holder temmelig giftigt vand. Det er offentlig kendt, at de blandt andet udledte giftigt spildevand direkte i havet ved Høfde 42. Faktisk er det for nyligt blevet vurderet, at Cheminovas forurening er ”langt kraftigere og mere udbredt end hidtil antaget”, melder TV midtvest i maj.

Tellerup skriver, så man forstår de tre økoterroristers frustration. Kan det virkelig passe, at en så kynisk tilgang til naturen, til nærmiljøet og det lokale liv (både mennesker, planter og dyr), ikke skal straffes med de højeste konsekvenser? Kan det virkelig passe, at vi tillader industrien og kapitalinteresser at underminere vores fælles verden på den måde? Man har jo gjort det med åbne øjne.

I den forstand bliver SPRÆNG FABRIKKEN også en lokal fortælling om et globalt problem.

Mere vækst og teknologiske fixes

I skrivende stund raser skovbrande i både Canada, Hawaii og Grækenland. Ilden fortærer enorme arealer, og brandene i Canada farver luften en sygeligt orangegul. For blot et år siden lå store dele af Pakistan under vand. Enorme vandmasser dækkede det meste Sindh-provinsen og ødelagde landbrugsjorden. Beijing er netop nu ramt af ekstreme oversvømmelser. På Afrikas horn hersker en ubønhørlig tørke, der udpiner jorden og gør den ufrugtbar. Vi sætter igen og igen såkaldt varmerekord, og den altovervejende konsensus er, at denne tiltagende klimakatastrofe er menneskeskabt, drevet af kapitalinteresser, produktion og forbrug.

Problemet er at det senmoderne kapitalistiske samfund udelukkende, med sociologen Hartmut Rosas ord, kan stabilisere sig selv dynamisk. Det vil sige gennem mere vækst, øget acceleration og innovation. Hvorfor politikernes løsninger også altid er forbundet med teknologiske fixes og vækstideologien (og jeg nægter ikke, at vi også skal lave teknologiske fixes, blot at det er alt, vi skal).

Var der nogen, der sagde SPRÆNG FABRIKKEN?

Hvornår skal vi prøve noget andet?

At samfundet ikke længere skal ”vækste”, er utænkeligt. I Danmark bryster statsminister Mette Frederiksen sig af, at den grønne omstilling går hånd i hånd med ”vækst, velfærd og arbejdspladser”. Vi skal vækste os ud af klimakrisen. Mere af samme logik.

Hvis man forstår, at det er en dødssejler, kan man også forstå de tre hovedpersoners frustration (også selvom man ikke billiger handlingen). Lektor i Human Økologi Andreas Malm, der har skrevet sin egen sabotagemanual, Sådan springer du en rørledning i luften, beskriver frustrationens ophav ganske præcist.

“Vi laver vores veganske mad og holder vores forsamlinger. Vi marcherer, vi blokerer, vi laver teater, vi overrækker lister med krav til ministre, vi fastlåser os, og vi marcherer også næste dag. Vi er stadig fuldstændig og upåklageligt fredelige […] Og alting fortsætter, som det plejer. Ved hvilket punkt eskalerer vi? Hvornår konkluderer vi, at det er tid til at prøve noget anderledes?“

Var der nogen der sagde SPRÆNG FABRIKKEN?

Skulle vi ikke få reduceret den fucking produktion?

Der burde ikke være nogen tvivl om, at vi må træffe nogle omsiggribende politiske beslutninger. Beslutninger som vil koste noget (på den korte bane) og kræve, at nogle skifter erhverv (også på den korte bane).

Lad mig give et eksempel.

SVINEBESTANDEN

· Hvert år slagtet ca. 20.000.000 svin i DK (vi er ca. 6 mio. mennesker)

· Ca. 90 % eksporteres. Dvs. danskere spiser kun selv 10 % af deres svin.

· Enorme områder i DK og andre steder ryddes for at dyrke foder til dyr.

· Det konventionelle svineproduktion modtager mere i tilskud, end det giver i driftsresultat.

· Den danske svineproduktion beskæftiger ca 30.000 mennesker om året. Det er ca. det samme antal smågrise, der dør hver dag i den danske svineproduktion, på grund af underernæring, pladsmangel og sygdom.

· Kødproduktion er en af de største klimasyndere i verden.
(NB. Hvis nogle af tallene er upræcise, tager jeg gerne imod rettelser)

Pøller, grisemarmelade og agurker dyrket i et badekar

Det er selvfølgelig meget firkantet, men hvis produktionen ikke er rentabel, hvis vi ikke engang selv forbruger det, vi producerer, og når produktionen nu er så markant en belastning af miljøet, der endvidere lægger beslag på store arealer til foderproduktion, og vi i øvrigt også kærer os lidt om, hvordan vi behandler andre levende væsner, skulle man så ikke få reduceret den fucking produktion MARKANT? Vi kunne skære markant i bestanden, og vi ville stadig alle kunne boltre os i pøller og grisemarmelade (leverpostej). Mon ikke vi kunne finde andre typer arbejde i den grønne omstilling til 30.000 ansatte? Jo da!

(Forskning viser i øvrigt, at (økonomisk) ubæredygtige erhverv ikke bare rykker til nye lande f.eks. Østeuropa, fordi de er… tadaaaaa… ubæredygtige)

Tror I, det kommer til at ske med makrelminister Mette (hun har faktisk skåret lidt ned på kødet derhjemme… Jeg slow clapper)? Og med klimaminister Lars Aagard, der føler alt i hjertet, mens han tillader nye olieboringer og vil have alle danskere med (80%)? Næppe. Hva gør vi så?

Var der nogen der sagde SPRÆNG FABRIKKEN?

Hvad siger I?

Hvad fuck skal vi gøre, når man ikke vil lytte til videnskabernes forudsigelser?

Lad mig lige sige, at jeg ikke opfordrer til, at I går ud og sprænger fabrikken hist og her, og at jeg går ind for IKKE-VOLDELIG MODSTAND. Men hvad fuck gør vi?

Jeg har i øvrigt været med til at lave et projekt om litteratur og natursyn, hvor Malte også bidrog med en tekst. Her skrev han noget mere opløftende nogle fortællinger om vand. Så hvis jeg har ødelagt dit humør med kendsgerninger, så kan du jo boltre dig i dem og få lidt facts om agurker dyrket i gamle badekar.

Vil du være med i Læsefest?

Har du fået lyst til at være med i bogklubben Læsefest? Så kan du læse mere her og tilmelde dig. Dét håber vi meget!

Og måske har du fået lyst til at læse Mørkets skønhed? Den kan du læse mere om og købe her. Nedenfor kan du se nogle af de udvalgte bøger, som medlemmerne i Læsefest har modtaget det sidste år.