Læsefest #11: Dengang da jeg var pige – Knud og de tavse historier

Hvad gemmer kasserne på loftet? Hvilken betydning har den lille nipsting for det liv, der levedes her? Hvilken historie gemmer disse notater, dagbøger, billeder?

I anledning af den udvalgte bog i Læsefest: Knud Petersens – Dengang da jeg var pige skriver litteraturformidler Lea Fløe Christensen om alt det, der gemmes i kasser, og heldigvis kan komme frem i dagens lys; ligesom Knud Petersens stærke fortælling, udgivet af forlaget Ti Vilde Heste og med efterord af Anne Nørkjær Bang og Dag Heede.

Apotekerens dagbog og vaskekonens regnskab

For nogle år siden arbejdede jeg et år i et arkiv. Jeg var blevet sendt derover af min kommunale mellemleder, der ikke rigtigt kunne overskue mig. “Hvad med at du skruede lidt ned?” sagde han til en MUS-samtale nogle måneder forinden. “- for ambitionerne, tempoet, det faglige niveau, dig selv”.

Det formåede jeg åbenbart ikke, for jeg blev sendt over på den anden side af dammen til det lille lokalarkiv. Der åbnede sig en verden pakket ind i brune kasser – en verden af historier – ofte skrevet men ikke læst. Hvad arkivarerne gemte, forstod jeg aldrig rigtigt. Noget med, at det skulle have en bredere kulturel og historisk værdi. Her var apotekerens dagbog, vaskekonens regnskab, fogedens erotiske postkort, fotos af vasketøj i modlys fra 1901, af bødkerens børn, tækkekonkurrencer, en kvinde i lang kjole højt oppe i et træ.

Jeg kan gå helt i panik, når jeg tænker på alle de lofter, hvor efterkommere ikke lige orker, hvor kasserne ryger ud uden gennemsyn. Men heldigvis havde Knud Petersen en plan. Den hed hans “ældste søsters barnebarns daværende kone”, som der står i Bang & Heedes fine efterord til “Dengang da jeg var pige”.

LGBT+- og klassehistorie

Jeg skulle tage lidt tilløb til bogen. For det første bryder jeg mig ikke om forsiden. Jeg ved ikke, hvad den vil mig, den minder mig nok lidt om de lokalhistoriske årbøger, der oversvømmede arkivet.

Men hurtigt var jeg med Bella og de andre hanpiger. Det, der optog mig mest undervejs – ud over selvfølgelig deres ekstremt skrøbelige situation og Knuds sårbare, men samtidig kække fortællerstemme – var hele kombinationen af LGTB+ – og klassehistorie. Og så synes jeg det fungerer formidabelt, at man sætter stemnings-, steds- og tidsbilleder ind fra arkiverne i mangel på fotodokumentation.

Andre loftkassebøger

Af andre bøger med “kasser på lofter med historier”- vibes er mine yndlings nok Fredrik Sjöbergs (som ikke længere oversættes til dansk – suk!). Sjöberg går i sin trilogi Fluefælden, Kunsten at flygte og Rosinkongen i arkiverne og fodsporene af overraskende interessante historiske personer, han vender hver en sten, åbner hver en skuffe, kravler op på hvert et loft:

“En samling bras, tænkte jeg. Den slag bør man spare de efterladte for. Men jeg fortsatte alligevel, for man ved aldrig med ukategoriserede kasser, og ganske rigtigt (…)” (Fra Rosinkongen”).

I Lilian Munk Rösings fine lille bog Kaplevej 97 gennemgår hun sin mormors og dennes søstres hus, rum for rum, genstand for genstand. Hun henviser til Walter Benjamin, der forklarer, hvordan den slags tilsyneladende nostalgiske projekter faktisk er en vaccine imod nostalgien: “ved at injicere sig selv med små intense koncentrater af erindringsbilleder”.

Jeg har stadig til gode at læse Maria Stepanovas Til minde om erindringen. Her er det Stepanovas fasters lejlighed og dens genstande, der er udgangspunkt for en fortælling om hele slægten og dens veje i Ruslands dramatiske historie. (Stepanova sammenlignes med både Torkarczuk og Aleksijevitj, så selv hvis den ikke havde haft kasser-på-loftet-vibes, ville jeg stadig have store forventninger ).

Små historier der bidrager til den større

Den vildeste loftkassebog, jeg har læst – og en af mine all times yndlingsbøger – er den amerikanske fotograf Sally Manns memoir “Hold Still”. Her udfoldes loftets kasser med fotografier og dokumenter i en blanding af true crime, kunstnerisk manifest og historieformidling. Hun indrømmer indledningsvis, hvordan hun håber på at finde sensationelt stof a la bilulykker, bøhmænd, selvmord, mord og “en smuk bruds tragisk tidlige død”.

Det vanvittige er, at hun finder alt det – og mere til. Bogen er en rørende, livsklog, til tider grufuld, til tider morsom beretning med netop historier som Knuds, der bidrager til den større historie – her om om livet i sydstaterne op gennem det 19. og 20. århundrede med alt, hvad det indebærer af racisme, omsorgssvigt, kunst, klasse, kærlighed og kriminalitet.

Farmors dagbøger i en kasse i en lade

Selv har jeg min farmors dagbøger i en kasse i en lade hos en ven. 34 små notesbøger, og jeg har gennemlæst dem et utal af gange. Forsøgt at læse mellem linjerne, men forgæves.

De er betragtninger om vejr, haven, mere vejr, kun småbitte spor af alt det andet.. Den dag, jeg bliver født, skriver hun fx:

“Koldt til morgen, senere opklaring, rev lidt tidlig løv, Hanne fødte en datter.”

Det var jeg skuffet over i årevis. Nu tænker jeg mere: Min farmor var måske en del af den sidste nøjsomme generation (nye er måske ved at opstå?). Ja, det slår mig – måske takket være al den litteratur, der så godt og vigtigt gør opmærksom på, at mennesket ikke er centrum i verden – hvor skønt det er, at mennesket netop ikke er i centrum her. At der efter den tidlige løv lige så godt kunne have stået “ræven oppe på skrænten har født et kuld hvalpe”.

For der er jo både historierne i kasserne, og så er der den tid, kasserne åbnes i. Vi var heldige, at Knud kom til os nu, så hans beretning kan funkle og lyse og gøre plads i historien til alle de andre historier end dem, projektøren har lyst mest på.

Vil du være med i Læsefest?

Har du fået lyst til at være med i bogklubben Læsefest? Så kan du læse mere her og tilmelde dig. Dét håber vi meget!

Og måske har du fået lyst til at læse Dengang da jeg var pige? Den kan du læse mere om og købe her. Nedenfor kan du se nogle af de udvalgte bøger, som medlemmerne i Læsefest har modtaget det sidste år.