Udgivet

Læsefest #12: Om Blomsternes intelligens af Jon Auring Grimm

Læsefest #12: Om Blomsternes intelligens af Jon Auring Grimm

I anledning af den udvalgte bog i Læsefest: Blomsternes intelligens af Maurice Maeterlinck, udgivet af A Mock Book, skriver litteraturformidler Jon Auring Grimm om biologer og filosoffer og om planternes indre liv.

“Alt liv er et appendiks til den grønne vegetation”

Toute vie est un appendice de la végétation verte – Alt liv er et appendiks til den grønne vegetation.

Således skrev atomfysikeren Georges Ambrosino til vennen Georges Bataille i midten af 40erne. De var i færd med at skrive en bog om general økonomi, dvs. en økonomi, der tog udgangspunkt i de materielle forudsætninger, der er grundlaget for al cirkulation af solenergi i biosfæren. Solenergi der omsættes til planter, dyr, svampe, protister og bakterier, men som også er det grundlag for alt det, der senere omsættes og kultiveres af mennesket, og som akkumuleres under kapitalismen.

”Alt liv er et appendiks til den grønne vegetation”, lyder nærmest som en omskrivning af det kendte udsagn ”al filosofi er fodnoter til Platon”, men i en ikke-antropocentrisk udgave. Bataille og Ambrosino trak blandt andet på den ukrainske videnskabsmand Vladimir Vernadskys videnskabelige kvalificering af biosfæren fra 20erne.

Ifølge ham er biosfæren en holistisk organisation, der aktivt og kontinuerligt skaber betingelserne for, at livet kan finde sted. Livet finder således ikke blot sted, på en eller anden gold planet, næ, livet former radikalt den såkaldte kritiske zone. I den forstand foregreb Vernadsky (og Bataille og Ambrosino) teorien om Gaia, Earth System Science og planetær økologi.

Den grønne ild

Men det starter altså med planterne. Hvilket også Maurice Maeterlinck konstaterer i Blomsternes intelligens:

”Vi er de senest ankomne på denne jord, og vi genfinder simpelthen blot noget, der altid har eksisteret”.

Den forrygende biolog Lynn Margulis og hendes søn, Dorion Sagan, har beskrevet planterne som den grønne ild, en direkte forlængelse af solen på jorden. Den mest radikale transformation af biosfære (måske endda biosfærens fødsel) finder sted, da visse organismer begynder at lave fotosyntese og spreder sig som en grøn ild over jorden. Det er ret beset ikke kun planter, der gør det, men i planten udvides bakteriens og protistens rum, og dermed biosfærens rum. Det er disse særegne væsner, der kan omsætte ikke-levende-materie til krop, liv og drift. Planten står på en måde mellem liv og død.

På ryggen af biologien og filosofien

Det er forrygende at læse Maeterlinck. Han skriver på ryggen af samtidens biologi, men også på ryggen af den tyske filosof Arthur Schopenhauer. Ifølge Schopenhauer kender vi verden som forestilling, som det, vi kan måle og veje og danne os en positiv erkendelse af. Men vi kender også verden som vilje. Dvs. som noget der ikke kan udtømmes af vores forestillinger. Vi har en direkte erkendelse af denne vilje gennem vores egen krop. Altså har alt ifølge Schopenhauer en indre dunkel drift mod at fuldbyrde sig selv. Han kalder det vilje til liv. Man genkender denne dunkle drift i det Maeterlinck beskriver som planternes stræben og erotik:

”Som om de adlød en hemmelig, uimodståelig ordre fra kærlighedens gud, som har fundet prøvelsen langvarig nok, bøjer de sig alle bagover med en samstemt og symmetrisk bevægelse, man kunne sammenligne med de harmoniske stråler i et femdobbelt springvand, der synker tilbage i sin kumme, og sænker sig yndefuldt nedad for af deres elskeres mund at modtage guldstøvet og den ægteskabelige forening”

Planternes indre liv

Planterne har et indre liv. De har agens. Og ville det være så underligt? Hvis vi erkender, at vi selv blot er et skud på stammen af en proces, der har foldet sig evolutionært ud over tid, skulle vi så kunne forbeholde et indre liv for os selv? Det betyder selvfølgelig ikke, at planter og mennesker har det samme indre liv, at planter skulle have menneskelige følelser eksempelvis, men at de stræber og har en form for agens, eller hvad biologen Lynn Margulis kalder for evnen til at tage mikrovalg.

Lynn Margulis

Flere og flere filosoffer og biologer arbejder netop nu med en udvidet forståelse af agensbegrebet som ikke alene forbeholdt mennesker. En af dem er Emanuele Coccia, som for nogle år siden udkom på dansk med Planternes Liv. Heri skrev han:

”Kosmos – dvs. naturen – er ikke tingenes grundlag, men deres blanding, deres åndedræt, den bevægelse, der befordrer deres gensidige gennemtrængning.

Den universelle blanding er et udtryk for den kendsgerning, at verden konstant er udsat for at blive transformeret af sine elementer.”

Og:

”At undersøge planter er ensbetydende med at skaffe sig viden om, hvad det vil sige at være i verden. (…) En plante er det reneste udsigtspunkt for en iagttagelse af verden i dens totalitet”

Maeterlinck bevæger sig inden Coccia ind i denne ”blandingens metafysik” og skriver ikke blot om planternes mekanismer, men også deres indre dunkle stræben. Det er ikke uproblematisk. Men det er smukt!

Emanuele Coccia.

Inspiration til yderligere læsning:

Georges Bataille: Den forbandene del (og tada, jeg har skrevet forordet)

Michael Marder: Plant Thinking (en af de mest interessante på området)

Lynn Margulis og Dorion Sagan: What is life

Lynn Margulis: Symbiotic planet (Jeg elsker Margulis, læs hende).

Emanuele Coccia: Planternes liv

Vil du være med i Læsefest?

Har du fået lyst til at være med i bogklubben Læsefest? Så kan du læse mere her og tilmelde dig. Dét håber vi meget!

Og måske har du fået lyst til at læse Blomsternes intelligens? Den kan du læse mere om og købe her. Nedenfor kan du se nogle af de udvalgte bøger, som medlemmerne i Læsefest har modtaget det sidste år.

Alle reaktioner:

2Du og 1 anden