Udgivet

Mikrofest på Roskilde Festival

Roskilde festival

Mikrofest på Roskilde Festival

Ikke siden 70’erne har der været så stort et boom af mikroforlag i Danmark som netop nu. Her lever litteraturen. De udgiver stærke debutanter, oversat verdenslitteratur, der ellers ikke ville findes på dansk, værker, der leger med bogen som objekt, eksperimenterende litteratur, som rykker ved vores forståelse af sproget, verden og os selv – og simpelthen bare gode bøger.

Onlineboghandlen og portalen Mikrofest er skabt, så du ét samlet sted kan finde frem til al den rigdom. Til Roskilde Festival bringer vi en bid af den ud til dig.

Du kan se alle vores arrangementer her og kontakt os endelig, hvis du også gerne vil have Mikrofest til at arrangere et event i forbindelse med en litteraturfestival eller andet.

Alle pladser optaget til oplæsningerne på Klub Rå.

Klub Rå på Roskilde Festival

På Klub Rå kan du live opleve forfattere og forlæggere fra mikroforlagene. Deres oplæsninger og performances vil rumme alt fra råbekor og sang over udklædning til 90’er techno. Det bliver helt sikkert originalt, vedkommende og underholdende. Vi glæder os til at fejre litteraturen med jer alle sammen!

Program på Klub Rå

Torsdag d. 5. juli kl. 12-12.40
Bjørn Themsen (Fuglekøjen)
Liv Nimand Duvå (LESEN & Kronstork)
Lars-Emil Foder (Forlaget Ekbátana)
Den Henrik Ibsen (Baggaardsbaroner)

Fredag d. 6. juli kl. 12-12.40
Shekufe Tadayoni Heiberg (Forlaget URO)
Onkel Hawaii (Baggaardsbaroner)
Maya Peitersen (Escho)

BEGGE DAGE
Udlodning af Rikke Oberlin Flarups håndlavede drømmedagbog DRØMT

Oplæsningerne er en del af Roskilde Festival Arts – mange tak til dem og til Joachim Aagaard Friis for at sætte det hele i stand. 

Fotos fra Roskilde Festival

Nedenfor kan du se en lille billedserie af forfatterne og deres performances: