Udgivet

Ny ph.d.-afhandling om mikroforlag i Norden

Ana stanicevic, ph.d. om mikroforlag

Ny ph.d.-afhandling om mikroforlag i Norden

Af Lars Emil Foder

I går kunne man følge med på live-stream, da den fremragende Ana Stanicevic forsvarede sin ph.d.-afhandling ”Burn before Reading: Nordic Small Presses of the Twenty-First Century” på Islands Universitet (Hugvísindasvið Háskóla Íslands).

Ana stanicevic, ph.d. om mikroforlag

En ph.d.-afhandling dedikeret det boom af mikroforlag, som har fundet sted i flere af de nordiske lande i de sidste årtier. Dét er en stor nyhed, hvis du spørger os.

Så vi sad naturligvis klinet til skærmen, mens Ana fremlagde sin forskning, der er spækket med spændende eksempler på forlagspraksis fra både Island, Norge, Sverige, Færøerne og naturligvis Danmark.

Avantgardisme hos mikroforlag i Norden

Ana lægger i høj grad vægt på det avantgardistiske hos mikroforlagene og kommer ind på over 170 forskellige nordiske forlag.

Det er et kæmpemæssigt arbejde og et tiltrængt og uomgængeligt bidrag til forståelsen af 00’ernes og 10’ernes (og 20’ernes!) litteraturhistorie i de nordiske lande.

“Rich and pioneering”

Som den ene af opponenterne, Torben Jelsbak fra Københavns Universitet, sagde i den efterfølgende diskussion:

”A rich mapping of small press in the nordic countries (…) Thoughtful, thought-provoking, rich and pioneering.”

Hele ceremonien, med fremlæggelse og efterfølgende diskussion, kan ses her: https://livestream.com/hi/doktorsvornanastanicevic

Og kæmpestort tillykke til Ana!

Kh Christel & Lars Emil // Mikrofest