Verdenslitteratur på mikroforlagene – oversatte bøger hitter

En ny rapport fra Bogpanelet viser, at det i høj grad er de små forlag, som står for at bringe den udenlandske litteratur til Danmark, især den oversatte kvalitetslitteratur. Ved siden af danske debutanter, genrelegende værker og andre eksperimenter udgiver de små forlag altså også oversat storlitteratur.

Mads Holm har interviewet en række mikroforlæggere om deres oversatte bøger og giver dig en guide til både kendte og mindre kendte klassikere fra de små forlag.

Af Mads J.S. Holm

Oversat litteratur til tiden

Én af mikroforlagenes kvaliteter ligger utvivlsomt i deres ’nu-og-her-hed’, deres konstante pressen af den litterære citron. De udgiver debutanter, genrelegende værker og nyskabende litteratur, men også masser af oversat storlitteratur – noget som mange nok ikke er klar over. Faktisk er over 1/3 del af alle bøger på Mikrofest oversatte bøger, og det er noget af det, der bliver købt allermest af på Mikrofest.

For det nyskabende ligger ikke altid i det fremadskuende – nogle gange kalder tiden simpelthen på noget i forvejen etableret. Det lader faktisk til at være en gennemgående tendens blandt mange mikroforlag, at den konserverende eller kanontilføjende del af udgivelsespraksissen spiller en væsentlig rolle.

Som der også står i Bogpanelets nye specialrapport om oversat litteratur:

”De store forlag har nedskaleret produktionen af oversat kvalitetslitteratur, mens mellemstore og især flere små oversættelsesbaserede forlag står for en stigende andel af den oversatte kvalitetslitteratur.”

For bedre at forstå denne del af de små kvalitetsforlags virke har jeg rådført mig ved en håndfuld kyndige forlæggere, som alle udgiver oversat litteratur, navnlig Sidste Århundrede, Kosmos og Silkefyret. De deler her deres tanker om klassikere, oversat litteratur og vigtigheden af at have disse værker på dansk.

• 

• 

• 

STORE værker på små forlag

Men hvad er det så for nogle store, vigtige bøger, som de små forlag udgiver? For nu at begynde med et par af litteraturhistoriens mere velcementerede og udbredte titler, så er der fx en ordentlig basker som Dune (1965) af Frank Herbert (oversat af Niels Søndergaard, A Mock Book, 2020) og Dekameron af Giovanni Boccaccio (oversat af Thomas Harder, Hoff & Poulsen, 2019).

Den ene er sci-fi’ens svar på Ringenes Herre (og nyligt filmatiseret, halløjsa!), og den anden er et af de tidligste eksempler på en novellesamling i litteraturhistorien (der primært handler om munke, som opfører sig nok så ukristeligt).

• 

• 

Og der er mange flere – se bare min udvalgte liste i slutningen af artiklen. Men hvad er en klassiker egentlig, og hvorfor bliver vi ved med at læse og oversætte dem?

Klassikeren

Om klassikeren fortæller Mads Peder Lau Pedersen fra Forlaget Sidste Århundrede (i grunden et meget passende navn):

”En mulig hjemmestrikket definition kunne være en bog, der længe efter udgivelsen stadig har noget nyt at sige, når man læser den. En bog, der ikke har mistet – med et svært definerbart begreb – sin aura, men måske snarere med tiden har fået tilføjet aura.”

Et værk, der altså ikke kun er fortsat godt, men bliver fortsat bedre i hver tidsalder og nyoversat inkarnation. For Andreas Rosenberg fra sci-fi-forlaget Kosmos er det ikke kun værker, der har bestået ”tidens tørn,” som han skriver til mig, men ”det kan også være mere overordnet, som at værket har nogle eviggyldige temaer.” Denne selvsamme ”aura” som Mads Pedersen taler om.

Kosmos har eksempelvis et værk som En Picnic i Vejkanten (1972, på dansk ved Lotte Jansen, 2019) af Boris & Arkadij Strugatskij i udgivelseshistorikken. En bog, der udgør forlægget for både Andrei Tarkovskys film Stalker fra 1979 og det velkendte videospil S.T.A.L.K.E.R. fra 2007. Allerede dér en bog, der har taget kegler på internationalt plan, men måske ikke én man lige har hørt om, og som i øvrigt aldrig før har været udgivet på dansk.

• 

• 

• 

Dette er jo kun et meget begrænset udvalg fra mikrofestforlagenes udgivelseshistorikker, men jeg føler, at det understreger min pointe tilstrækkeligt. Selvsamme pointe som min sidste artikel endte med, så tillad mig at være så plat at citere mig selv:

”Nogen kalder det ”smal litteratur,” men med en sådan mangfoldighed kan det næppe være rigtigt”.

Oversatte bøger udfordrer os

Kærligheden til disse ophavsværker er fuldstændig gennemgribende, selv hos de mere eksperimenterende forlag. Et påfaldende vigtigt værk, der for ganske nyligt er blevet hevet frem fra gemmerne, er det 4.300 år gamle, sagnomspundne langdigt Dronning over verdens magter af ypperstepræstinden i byen Ur, Enheduana, udgivet ved Forlaget Uro (på dansk ved Sophus Helle, 2020, illustreret af Johanne Helga Heiberg) – første gang på dansk, verdens første kendte forfatter!

• 

• 

• 

Så hvorfor bruger mikroforlagene tid, energi og økonomi på klassikere? Hvorfor er det vigtigt at have på netop dansk? Allan Lillelund Andersen fra Forlaget Silkefyret fortæller, at ”generelt kan en oversættelse bare noget helt andet; den kan flytte os geografisk og ofte også stilistisk, for de to ting hænger ofte sammen.”

Mads Peder Laus Pedersen er enig:

“Dansk samtidslitteratur bliver så meget bedre af, at forfatterne har læst uden for deres egen samtid og kulturkreds. Det er i øvrigt påfaldende, hvor mange af dansk litteraturs bedste stilister der er oversættere. Jeg tror, det skyldes, at oversættelse fra andre sprog udfordrer dansk syntaks, forholdet til metaforer og adjektiver, glosevalget, rytme og så videre – den oversatte litteratur udfordrer og forbedrer stilistikken.”

I rapporten fra Bogpanelet (2023) understreger de også: 

Nyt i gammelt

Det er altså afgørende, at disse værker kommer på netop dansk. Nye ordmæssige konklusioner drages i det skønlitterære møde mellem to sprog, hvor en kyndig oversætter og en lige så ferm redaktør sidder med pennene og overstregningstuscherne.

Udgivelsen af en klassiker bliver altså en blanding af det grænseafprøvende element fra ”nye” bøger med værkets allerede iboende kvalitetssikkerhed – oversættelsens nye præg udvikler sproget og i samme ombæring den vordende nationallitteratur.

Som Andreas Rosenberg også nævner:

”Hensigten [med at udgive klassikere] er vel primært at fremhæve nogle værker, som forfattere i dag på den ene eller anden måde står på skuldrene af. For mig er det på ingen måde aktualiteten, men mere tilgængeligheden. Når man beskæftiger sig med klassikere, ophører aktualitetsbegrebet så at sige. Det handler om at vise, at disse tanker blev tænkt dengang, hvilke tanker bliver der tænkt nu, og er de overhovedet så forskellige fra hinanden?”

Verdenslitteraturen findes altså på mikroforlagene side om side med debutanter, tværæstetiske værker og genrelegende formater. Alt det man kender, alt det man måske ikke lige har fået nys om endnu og selvfølgelig alt det, der presser den danske litteratur mod stadigt nye højder. Alle smage er repræsenteret, og sikkert også den, man ikke har udviklet endnu.

Et udvalg af oversatte klassikere

Hvis du er blevet nysgerrig på at læse nogen af de oversatte klassikere, har jeg her lavet en helt ufuldstændig, men forhåbentlig inspirerende liste fra nogle af de forlag, som har fokus på oversat litteratur. Du kan se de over 350 oversatte bøger her.

PS. Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad Bogpanelet har skrevet om oversat litteratur, kan du finde rapporten her, og Weekendavisen har en interessant artikelserie om oversat litteratur, også med interviews af mikroforlæggere. Du kan også læse vores artikel om Bogpanelets rapport her: “Oversat litteratur er vigtig”.