Udgivet

Sigvaldi-prisen 2020

Sigvaldi-prisen 2020

Kæmpe tillykke til Asger Schnacks forlag og Virkelig, som er de første modtagere af Sigvaldi-prisen 2020 – Statens Kunstfonds nye pris, som hvert år gives til to små forlag, der har gjort en særlig indsats for kvalitetslitteraturen. 

Tillykke til Asger Schnacks forlag & Virkelig

Forlagene er valgt, fordi de er ”båret af idealisme og kyndighed og frem for alt kærlighed til litteraturen”, udtaler Jens Smærup Sørensen fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Sigvaldi-prisen består af 75.000 kr. til hvert forlag, og vi ved, at det kommer alle læsere til gode med endnu flere nye, vigtige, smukke, vibrerende, poetiske bøger.

Som Andreas Vermehren fra Virkelig siger: ”Tak, tusind tak for at I tænker på og tager vare på det som foregår i det små. Der findes en anden verden. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at pege på fællesskabet og takke de som har bidraget og bidrager, samlet og spredt, med interesse og kærlighed til arbejdet.”

Asger Schnack, Asger Schnacks Forlag, siger: ”Jeg er overvældet og taknemmelig. Sigvaldi-prisen betyder tre ting for mig: En anerkendelse for mit arbejde som forlægger. Det er meget opløftende! Et glædeligt økonomisk boost til forlaget og stolthed over at blive forbundet med Otto Sigvaldi, på hvis forlag jeg udkom for 50 år siden. Han var vitterlig sin egen nyhed! Tak!.”

Sigvaldi-prisen 2020

Læs mere om forlagene og Sigvaldi-prisen

Du kan finde begge forlagenes bøger på Mikrofest og naturligvis dykke ned i de 34 andre små kvalitetsforlag, læse deres forlagsmanifester, købe bøger osv. Se alle forlagene her.

Læs mere om Sigvaldi-prisen 2020 og præmieringen her.