Necropolis

Cav Bøgelund Simon Petersen
100 sider

Udgivelsesdato: 01/02/2019

Format: Indbundet

Sprog: Dansk

Udvalgt til Årets Bedste Bogarbejde 2020

Flot genopstandelse: Det sprudler og syder i tegneserien om efterlivets dystre tilværelse i dødebyen Necropolis ♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken

et storladent lille stykke morbid humor over enhver form for topstyring – hvad end den tager form af en guddommelighed eller et bureaukratisk system 99999 nummer9

Efter en overdosis på syre og cremefraiche fragtes punkeren Nigel til dødebyen Necropolis. I den skyggebelagte mareridtsby af knogler og forfaldne konstruktioner, beboet af skeletter og muterede rædsler, må Nigel forsøge at slippe ud, inden han opsluges af Necropolis’ vanvid, og evighedens sorte sisyfos-forbandelse.

I 2003 udkom Simon Petersen og Cav Bøgelunds tegneseriedebut Necropolis. Et lille sammenklipset hæfte, udgivet på eget pulpede forlag Eksem Comics. I undergrundens tegnekredse anses Necropolis som Danmarks første graphic novel. En farveløs vanskabning på det danske tegneseriemarked og et betydeligt brud med den fransk/belgiske albumtradition for 48 sider med serielle, uafsluttede fortællinger, der dengang dominerede markedet. og selvom de to skabere vandt årets talentpris, fik værket desværre aldrig en folkelig appel. Tegneserien var desværre endnu ikke på mode, og det forholdsvis lave oplag betød, at Necropolis hurtigt forsvandt i glemsel og samlerhænder.

Det er derfor med en vis ærefrygt, at værket atter ser dagens lys. Necropolis er blevet støvet af og har fået et ansigtsløft. Deluxe-udgaven kommer med en masse ekstramateriale såsom variant cover art fra nogle af tegneseriemiljøets sprødeste tegnere, en hemmelig ekstra bog, plakater og meget mere.

Cav Bøgelund gik bort i 2018 i en alder af 39 år.

160 kr.

Ikke på lager

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Baggaardsbaroner