Afstande over vand
Hårrejsende, horribel og underholdende læsning – Litteratursiden
Historien fungerer bare, karaktererne har dybde og autenticitet, og så er miljøbeskrivelserne meget sanselige og smukke. (…) Det er virkelig godt håndværk, og jeg håber, bogen når ud til mange læsere – Bookhaul.dk
en blanding af tv-serien Landsbyen krydret med lidt Lykke-Per og antydningen af Dommedag Nu, og så kan man jo næsten ikke forlange mere – Den smalle bog
Afstande over vand handler om den midaldrende Tom, som efter mange år som succesrig erhvervsmand i Boston vender hjem til sin hensygnende fødeby, Lille Fuglede på Vestsjælland. Her på egnen er jernbanen lukket for længst, og skraldemanden kommer kun hver anden uge.
Tom har en ambitiøs plan for regionens udvikling – et grønt og kulturelt vækstcentrum. Til at begynde med går det som en drøm, trods savnet af børnene på den anden side af oceanet. Snart viser landsbyen sig dog fra sin mørkere side, og Tom må kæmpe med sig selv, sin fortid og egnens magthierarkier.
Afstande over vand indfanger på eksemplarisk vis Danmark i sine helt mørke og lyse afkroge og tegner et skarpt portræt af den idealistiske Tom og resten af egnens karakterer som ejendomsmægleren Store Mogens og originalen Reinar-mundtøj. En morsom, rørende og dyster roman med højspændt socialt drama og poetiske skildringer af Danmarks udkant. Første af to bind.
JENS PETER KAJ JENSEN (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og cand.phil. i filosofi. Han debuterede med romanen Sofa (Anblik, 2007) og har bl.a. udgivet novellesamlingen Kig på damen (Gyldendal, 2010) og romanen Celeste (Solidaritets Forlag, 2013). Som romanens hovedperson er Jens selv af fiskerslægt og har i kortere perioder arbejdet som fisker på Tissø ved Lille Fuglede. Fra 2011 bosat i Madrid.
240 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
Andre bøger fra Ekbátana
-
Perverst navn
Ida Frette
Tilbud 159 DKK Tilføj til kurv -
Kaplevej 97 Et e...
Lilian Munk Rösing
Tilbud 159 DKK Tilføj til kurv -
levende og lukket
Pia Juul
Tilbud 127 DKK Tilføj til kurv -
På Jupiter finde...
Søren R. Fauth Frej Rosenstjerne
Tilbud 160 DKK Tilføj til kurv -
Forbi
Pia Juul
Tilbud 119 DKK Tilføj til kurv