Kun for idioter #1-3

Lars Emil Foder
60 sider

Udgivelsesdato: 09/06/2022

Format: 3 hæfter i pergamynpose, nummereret

Sprog: Dansk

Omslagsgrafiker: Simon D. Kristensen, illustrator: Onkel Hawaii

jeg holder meget af KUN FOR IDIOTER (…) Jeg føler mig ramt, men også befriet, jeg både griner og græder. Det er Lars Emil Foder, når han er allerbedst, så spidder han tilværelsen med en underspillet præcision – Kulturmagasinet Fine Spind

KUN FOR IDIOTER er musik, lyrik og kunst. Det er et musikalbum med 12 sange af sangskriver og forfatter Lars Emil Foder (LEF), og her i #1-3 får du de 3 første numre med en illustreret bog til hver sang, håndpakket i pergamynposer + indlagte hemmeligheder.

#1 SNART RAMMER VI BYEN: 05:17 min./20 sider
#2 SMILET: 04:20 min./24 sider
#3 RÆVEN: 06:57 min./16 sider

LITTERATUR & POPMUSIK: KUN FOR IDIOTER #1-3 leger med vores forventninger på alle planer: i mu­sikken, i teksterne, i udgivelsesformen. For det kloge & det dumme går altid hånd i hånd hos LEF, litteratur & popmusik, filosofisk dybde og uhøjtidelig­hed.

Lars Emil Foder synger selv for og spiller guitar, Anders Stig Møller (fx Turboweekend og Caroline Henderson) har produceret og spiller bl.a. bas, trommer og alle slags synther, Katrine Muff (DR Fællessang) er fast korvokalist, og du møder overraskende gæster, fx Tim Christensen (Dizzy Mizz Lizzy) og en mand, der kalder sig Fосква.

SCAN, LYT, LÆS: Sangene har fået hver sin bog med grafik af kunstner Onkel Hawaii. Idéen er, at du åbner en bog, scanner QR-koden til sangen og lytter, mens du læser historien og ser illustrationerne. Hver udgivelse laves i 200 nummererede eksemplarer, håndpakkes i pergamynposer inkl. overraskelser. Det er særegne bogobjekter, som du kan gå på opdagelse i, og som udvider den musikalske oplevelse i en tid, hvor meget musik forsvinder i den digitale sky.

OM LARS EMIL FODER/LEF: Som forfatter hedder han Lars Emil Foder, som musiker LEF. Han er uddannet i filosofi og debuterede i 2013 med sin anmelderroste Natatlas – en ep med 6 sange og en bog med sangtekster, digte, grafik og indlagte genstande. Som forfatter har han bl.a. udgivet prosasamlingen Fabelagtigheder, som flere af sangene er omskrivninger af, fx Snart Rammer Vi Byen.

Tekst og musik: Lars Emil Foder (LEF) // Arrangement, produktion & mix: Anders Stig Møller // Grafik: Onkel Hawaii // Udgivet af forlaget Ekbátana & Emailing While Intoxicated Records

175 DKK

På lager

Måske du også kan lide...

Lars Emil Foder har også udgivet

Andre bøger fra Ekbátana