På Jupiter findes fortiden ikke
Udgivelsesdato: 06/12/2019
Format: Hæftet m. 8 håndindlagte fotografier
Sprog: Dansk
Udvalgt til Årets bedste danske lyrik 2019 af Litteratursiden
En hudløs, smertefuld og smuk digtsamling ★★★★★ Kristeligt Dagblad
En stjerneklar inderlighed ★★★★★ Kulturmagasinet Fine Spind
En af de bedste og mest interessante digtsamlinger, der er udgivet i Danmark de sidste par år – Modspor
Jeg er ret begejstret for Fauths bidrag til den danske poesi – Den smalle bog
DIGTSAMLING MED 8 HÅNDINDLAGTE FOTOGRAFIER. Søren R. Fauths digtsamling På Jupiter findes fortiden ikke er stærke, personlige digte om sorg, vrede, afmagt og kærlighed. De spænder fra jordens begyndelse til dette nu, fra Spanien og Røjle Klint til det yderste himmelrum. Digtene pendulerer mellem det helt konkrete og sanselige i fx jegets berøring af sin søns ryg og fignerne på et træ i Spanien til fjerne planeter i et forsøg på at finde fodfæste i ensomheden – en stil, Søren R. Fauth selv betegner som ”ny pathos”.
Som noget helt særligt for udgivelsen er digtene ledsaget af kunstfotografier af Frej Rosenstjerne. De sfærisk-konkrete fotografier er fra hans serie ”One cm above the emptiness”, og hele oplaget tæller 2.400 fotografier, trykt på egen printer, og 9.600 fotohjørner, sat ind i hånden. På den måde kan læseren frit flytte rundt på fotografierne eller hænge dem op. Det er et ønske om at gøre den enkelte bog personlig og nærværende for læseren, som familiens svundne fotoalbum.
SØREN R. FAUTH (f. 1971), debuterede i 2013 med langdigtet Universet er slidt (Wunderbuch) og har senest udgivet den anmelderroste digtsamling Digt om døden (2018, Vandkunsten). Har derudover oversat en række bøger fra tysk, senest Thomas Bernhards Ja (2019, Vandkunsten).
FREJ ROSENSTJERNE (f. 1982) er uddannet på fotokunstskolen Fatamorgana og har lavet en lang række fotoudstillinger og bogprojekter i ind- og udland.
170 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
-
Logan i Aokigahara
Nath Krause
Tilbud 170 DKK Tilføj til kurv -
Halvvejs gennem ...
Laus Strandby Nielsen
Tilbud 152 DKK Tilføj til kurv -
Æskeudgaven R...
Enheduana
Tilbud 153 DKK Tilføj til kurv -
Udsyn = Útsýni
Tóroddur Poulsen
Tilbud 170 DKK Tilføj til kurv -
Broer af sultne ord
Jóanes Nielsen
Tilbud 136 DKK Tilføj til kurv