Kunsten at miste

Alice Zeniter
500 sider

Udgivelsesdato: 14/06/2019

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Originalsprog: Fransk

Oversætter: Mette Olesen

Masser af empati, masser af liv ♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken

Gribende beretning – Litteratursiden.dk

En meget velskrevet roman, som giver stof til eftertanke – Bogblogger.dk

Fra sin plads på færgens dæk ser Naïma Algeriets kyst nærme sig. Bag sig har hun et Paris, der er rystet af terrorangreb, foran sig et land, som indtil nu kun har været et ubetydeligt baggrundstæppe i hendes liv.

Naïmas farfar Ali var olivenbonde i Algeriet og måtte flygte ud af landet ved uafhængighedskrigens afslutning i 1962. Sådan gik det for mange algeriere, der havde samarbejdet med kolonimagten. I Frankrig blev de sat i lejre, inden de blev sluset videre til de nybyggede sociale boligområder og de dårligste jobs. Her voksede Naïmas far Hamid op, dybt splittet mellem sin gamle og nye kultur. For Naïma er alt dette fortid, men hvordan skal man forstå sin egen historie, når ingenting er blevet fortalt.

Alice Zeniter har med Kunsten at miste skrevet en kraftfuld og modig fortælling, som er mere aktuel end nogensinde, om en familie, der er fanget af sin fortid. Men også om friheden til at være sig selv, på trods af personlige og sociale barrierer.

Alice Zeniter (f. 1986) er forfatter, dramaturg og teaterinstruktør, uddannet fra eliteuniversitetet École normale supérieure i Paris. Hun voksede op i Normandiet med en fransk mor og en algerisk far. Kun 16 år gammel debuterede hun som forfatter. Siden da har hun skrevet yderligere fem romaner, der alle er prisbelønnede. Kunsten at miste markerede Zeniters helt store gennembrud i Frankrig. Den er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, fik stor kritikerros og vandt bl.a. Goncourt-ungdomsprisen og avisen Le Mondes litteraturpris 2017.

299 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Etcetera