Min far & Kvinden
Udgivelsesdato: 08/09/2020
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Hans Peter Lund
Omslagsgrafiker: Make Ready Studio
*Vinder af Nobelprisen i litteratur 2022*
Storslået litteratur – Information
To små gribende fortællinger – Litteratursiden.dk
Min far og Kvinden er to af hovedværkerne i Annie Ernaux’ (f. 1940) forfatterskab, og de er blevet moderne klassikere i fransk litteratur. Her kan de to romaner læses samlet.
Min far
Annie Ernaux’ far døde nøjagtig to måneder efter, at hun var blevet uddannet til gymnasielærer. I Min far tegner hun et portræt af den uuddannede staldknægt, der blev café- og købmandsejer i en lille nordfransk by, og som hele sit liv kæmpede med sin sociale arv. Af en retskaffen, hårdtarbejdende mand, som med årene blev gladere og gladere for livet. Men også af en far, der forsigtigt, næsten modvilligt, beundrede sin datter for alt det, hun opnåede, alt imens hun fjernede sig uendeligt langt fra alt, hvad han kendte.
Kvinden
Kvinden er et fantastisk billede af forholdet mellem en mor og en datter. Det er Ernaux’ forsøg på at indfange moren som det individ, hun var, og den kvinde, der levede uafhængigt af datterens blik. Ligesom i portrættet af faren er det morens vaner, ord og bevægelser, der tilsammen aftegner et stærkt billede af en selvstændig, arbejdsom og handlekraftig kvinde, som ikke lod sig nøje med et fattigt fabriksarbejderliv, men skabte sig det liv som butiksfrue, hun drømte om. En mor, som vogtede skarpt over sin datters dyd og skolegang, så hun kunne få alt det, moren aldrig selv havde fået.
Annie Ernaux (f. 1940) er fransk litteraturs grand old lady. Hun bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer i sit hjemland, og hendes autobiografiske, sociologiske tilgang til det litterære stof er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere, bl.a. Édouard Louis. I disse år oplever Ernaux desuden en enorm revival i udlandet med bl.a. en nominering til den prestigefyldte litteraturpris Man Booker International. I 2017 modtog hun Marguerite Yourcenar-prisen for sit samlede forfatterskab. På dansk er tidligere udkommet Pigen fra ’58.
183 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
Annie Ernaux har også udgivet
Andre bøger fra Etcetera
-
Det er historien...
Pauline Delabroy-Allard
Tilbud 183 DKK Tilføj til kurv -
Laetitia eller m...
Ivan Jablonka
Tilbud 223 DKK Tilføj til kurv -
For at mærke huden
Emmanuelle Richard
Tilbud 199 DKK Tilføj til kurv -
Voldens historie
Édouard Louis
Tilbud 199 DKK Tilføj til kurv -
En sæson
Sylvie Bocqui
Tilbud 159 DKK Tilføj til kurv