Villa E.1027

Célia Houdart
160 sider

Udgivelsesdato: 29/04/2021

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Originalsprog: Fransk

Oversætter: Hans Peter Lund

en saftig, sansemættet hyldest til livsværket og poesien og ikke mindst til alt, hvad der er Middelhavet – Berlingske

et absolut fortryllende sprog, der er oversat med bravour. En roman man vil vende tilbage til – Fransklisten

En virkelig lækker bog – Litteratursiden.dk

Stemningsmættet læseoplevelse  Et kapitel om dagen

En sommer i Roquebrune-Cap-Martin sniger to unge mennesker sig ind i Villa E.1027, arkitekten Eileen Grays kridhvide villa på kanten af Middelhavet. Ved siden af bor den ældre kvinde Gréco, som våger kærligt og opmærksomt over den fredede villa. En dag overrasker hun de to unge squattere, som begge er dansere. Gréco er lige så forsigtig og blufærdig, som de er kropslige og lidenskabelige. De er hinandens modsætninger, men langsomt udvikler et venskab sig.

Célia Houdart formår som ingen anden at tegne et helt univers ud fra få, præcise detaljer fulde af sanser, farver og dufte. I Villa E.1027 er det Côte d’Azurs duftende blomster og krydderurter, cikadesangen og den dirrende varme, der sitrer på bogens sider. Både villaen og Eileen Gray findes i virkeligheden, men Houdarts hyldest til villaen og arkitekturens utopiske univers er fri fantasi.

Om forfatteren

Célia Houdart (f. 1970) er forfatter, scene- og lydkunstner, født og opvokset i Paris. Siden sin forfatterdebut i 2007 har hun skrevet seks romaner, hvori hun afsøger kunstens verden. I Carrara (da. 2013) var det billedhuggerens støvede værksted; i Med dæmpet stemme (da. 2016) dykkede Houdart ned i operaens storslåede musikalske univers; og i Villa E.1027 er ’hovedpersonen’ villaen af samme navn tegnet af den irske arkitekt og designer Eileen Gray i slutningen af 1920’erne.

Pressen om Villa E.1027

“Med en uendelig ynde og skarpt optrukne linjer antyder Célia Houdart, mere end hun viser. Det er meget smukt, meget mystisk, og ekkoet efter denne store lille bog er et af dem, der lever videre på trods af årstidernes og bogsæsonernes skiften.”- LE FIGARO MAGAZINE

“Célia Houdart udfolder sin vegetabilske skrift, uden et eneste gram fedt, fuld af skrøbelighed og vildskab.” – TÉLÉRAMA

“Fortryllende.” – LIRE

199 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Célia Houdart har også udgivet

Andre bøger fra Etcetera