Dr. Albert Merlings samlede bedrifter bind III
En fryd for øjet og tanken. Der er en lethed over historierne, som man sjældent ser i nutidens tegneserier Berlingske Tidende
Hvis man kan lide okkulte mysterier og monstre er Dr. Merling en fryd – en glemt dansk klassiker, som nu kan beundres af gamle og nye læsere Troldspejlet, DR
Det univers kan man ikke andet end at blive forført af, og det er en præstation endelig at få denne serie hevet ud af glemslen Information
Her er tredje og sidste bind i den samlede udgivelse af et af hovedværkerne i dansk tegneserielitteratur: serien om Dr. Merling.
Serien, der af mange regnes for at være Danmarks bedste episke tegneserie, gik i Berlingske Tidende mellem 1970 og 1980, og er helt enestående i både dansk og international sammenhæng. Knud V. Larsens pop-art-agtige tegnestil, med dens smukke grafiske udtryk, er helt unik. Og historierne foregår i et frodigt, snirklet og fantastisk fortælleunivers, der blander mystik, okkultisme og illusionskunst med eventyr og dansk familiehygge.
For mange har serien om illusionisten Dr. Albert Merling, der sammen med sin familie drager rundt i en eventyrlig udgave af 1870’ernes Europa, været daglig læsning gennem hele barn- eller ungdommen. Seriens mange fans har dog aldrig haft mulighed for at nyde den i sammenhæng, da den kun blev bragt i avisen, og aldrig udkom som album. Gennem de sidste tredive år har en samlet udgivelse af serien jævnligt været på tale, men uden resultat, da det er en bekostelig og besværlig proces at udgive næsten 3000 striber – især fordi en samtidig restaurering af originalmaterialet gradvis blev mere og mere nødvendig.
I 2010 stod det klart, at de originale tegninger til striberne nu var så medtagne, at en del var i fare for at gå helt til grunde. Tegneseriemuseet og Forlaget Forlæns besluttede derfor at gå sammen om arbejdet med en genudgivelse. Dette arbejde er nu tilendebragt, og vi er glade for, og stolte af, resultatet. Som i de to foregående bind er også dette binds 1015 striber alle digitalt nyrestaurerede på baggrund af originaltegningerne, og bogen er forsynet med baggrundsartikler om seriens univers og tilblivelse.
Læs også Dr. Albert Merlings samlede bedrifter bind II
348 DKK 278 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
Knud V. Larsen har også udgivet
Andre bøger fra Forlæns
-
Hverdagskost
Line Høj Høstrup
Tilbud200 DKK160 DKK Tilføj til kurv -
Vilhem Bjerke Pe...
Vilhem Bjerke Petersen
Tilbud200 DKK160 DKK Tilføj til kurv -
Tidslinjen
Peter Goes
Tilbud250 DKK200 DKK Tilføj til kurv -
Mørkets skønhed
Fabien Vehlmann
Tilbud199 DKK159 DKK Tilføj til kurv -
Deadboy
Tom Kristensen
Tilbud98 DKK78 DKK Tilføj til kurv