Gigant
VINDER AF PINGPRISEN FOR ÅRETS BØRNE-/UNGDOMSTEGNESERIE 2015
Strittende, smittende energi … vild, men helstøbt ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken
En sjov, underholdende historie, som man nyder – helt frem til den forunderligt overraskende slutning ★★★★ Jyllands-Posten
Rybergs tegninger er som hans fantasi – vildtvoksende, farverige, fjollede og fornøjelige ★★★★ Ekstra Bladet
Kulørt, humoristisk og actionfyldt – Gyseren
Gigant er en farvemættet, actionfyldt dansk adventure-tegneserie. Vor undersætsige helt skal redde sin kæreste, der er blevet slugt af et monster og gennemgår på sin rejse en personlig udvikling… Og får et par virkelig badass lædervinger!
Rune Ryberg økonomiserer med replikkerne og bruger ingen forklarende tekster, men lader fortællingen om Gigant være båret af en overdådigt sprudlende, farvemættet billedside. Hans arbejde indenfor animationsbranchen fornægter sig ikke: Figurtegningerne er gennemarbejdede, spændstige og dynamiske, og der er en raffineret timing og rytme i billedforløbene. Gigant er ikke kun udkommet i Danmark, den er også solgt til udgivelse i både Sverige, Finland og USA – noget ganske uhørt for en dansk debut-tegneserie.
– Nu i ny udgave, der er forsynet med 16 siders ekstramateriale om seriens tilblivelse.
150 DKK
På lager