Antologi over sindet Udvalgte noveller

Tommi Musturi
128 sider

Udgivelsesdato: 14/09/2018

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Originalsprog: Finsk

Oversætter: Siri Nordborg Møller

Slet og ret nydelsesfulde at bladre og læse i  Berlingske

Bizarre overraskelser fra side til side ♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken

En fremragende udgivelse … ætser sig ind i din hjerne  Serieland

Gennem de 37 meget forskellige grafiske noveller i den finske serieskaber Tommi Musturis seneste udgivelse på dansk præsenteres læseren for sarte stregtegninger og gråmeleret stilhed, pangfarvede trip og eksalteret larm. Vi møder bl.a. en tegneserieadaption af et Walt Whitman-digt samt Micky Mouse i en regulær mordfantasi, vi oplever maskinernes indtog i hverdagen, pik­hoved­superhelte, våde drømme om Donald Trump, postordrekatalogcollager, kaskader af kropsvæsker og altfortærende ensomhed.

Musturi afslutter dette omfattende stileksperiment med essayet ’Stilens fængsel (og en plan for at slippe ud af det)’, hvori han udfolder sit syn på kunsten og det symbiotiske forhold mellem kunster og modtager. Musturi udfordrer læserens forventninger til stilen som noget trygt og genkendeligt og til tegne­seriegenren som helhed. Antologi over sindet er ikke et trygt sted.

Antologi over sindet er det ugenkendelige, det uidentificerbare og det anderledes. Hver grafiske novelle er udført i den stil, der bedst formidler og udfolder dens budskab. Antologi over sindet består af 37 radikale eksperimenter, der udfordrer læserens forventning til tegneserien som genre og Musturi som kunstner.

200 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Tommi Musturi har også udgivet

Andre bøger fra Forlæns