Uden konge

Nguyen Huy Thiep
291 sider

Udgivelsesdato: 02/12/2015

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Originalsprog: Vietnamesisk

Oversætter: Ngo Thi Hoa, Niels Fink Ebbesen & Arne Herløv Petersen

Underspillet humor går hånd i hånd med harsk kritik  K’s bognoter

[Til] dem, som vil introduceres til en førende, nulevende vietnamesisk forfatters noveller om det moderne Vietnam – Lektørudtalelse

Gammelmor får ikke rottegift, men bliver langsomt sultet ihjel. En kvindelig læge fodrer sine schæferhunde med aborterede fostre, som hun tager med hjem fra fødeklinikken, og da en far bliver syg, diskuterer de voksne børn, om de skal bruge penge på en operation eller lade ham dø…

Nguyen Huy Thieps Vietnam er sjældent så vidunderligt som turistindustriens glansbilleder, for hans personer lever i en verden, hvor fællesskab er afløst af materialisme og grådig egoisme. Det er et samfund uden konger eller helte, uden retning eller moralsk rettesnor, hvor hjælpsomhed er lagt i hænderne på de magtesløse, der ikke er rigtige mennesker.

Gennem Thieps knastørre og underspillede humor kommer læseren tættere på det moderne Vietnam – og på os selv. Her er beretningen om en slægts storhed og fald, fortællingen om krøblingen der bliver far mod betaling, og historien om den pensionerede general der fortvivles ved at den familie og det samfund han har kæmpet for, er langt mindre humant end krigen og soldaterlivet. Her er sørgmuntre noveller om den gamle jæger der bliver klædt af til skindet, om livet i Hanois udkant, og om manden der udnyttes fysisk og seksuelt i sin stræben efter lykken, der er lige så uhåndgribelig som vandgudens æteriske datter.

198 kr.

På lager

Bogen er en del af En varm bog - Litteratur fra den 3. og 4. verden

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Hjulet