Fremtiden er soft pink

Nina Wengel
94 sider

Udgivelsesdato: 10/05/2017

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Der er grundlæggende fine sager i Wengels debut – Weekendavisen

Overgearet … ikke helt vellykket – Information

Fremtiden er soft pink er Nina Wengels skønlitterære debut. Det er en barsk, humoristisk og kafkask novella der følger Crazy Ladys færden igennem psykosen, på hospitalet og på jobcenteret.

Værket er skrevet i en ubarberet, til tider naivistisk, prosa, der på sin helt egen vis formår at skabe et direkte forhold til læseren, alt imens teksten bevæger sig fra det helt nære til det nært dadaistiske. Det er absolut personligt, men det er meget mere end det. Det er en udstilling (men aldrig en vrængende udstilling – og heri ligger en af værkets helt store styrker) af et udsnit af de systemiske virkeligheder vi omgiver os med. Og normaliteten? Hmm. Lad os bare nøjes med at sige, at Crazy Lady læser Kafka i venteværelset.

Nina Wengel (1979) er billedkunstner uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2008. Hun har ved flere lejligheder arbejdet med tekst som en integreret del af sin kunstneriske praksis, og hun har deltaget på udstillinger i bl.a. København, Århus, Rio, Johannesburg, Havanna, Göteborg, Hamborg, Holstebro, New York, Lissabon, Belgrad samt aktuelt i Tokyo

150 DKK

På lager

Bogen er en del af Novella-serien

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Korridor