Afhandling om tolerance i anledning af Jean Calas død (1763)

Voltaire
156 sider

Udgivelsesdato: 06/04/2016

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Originalsprog: Fransk

Oversætter: Tine Byrckel

Taler direkte ind i aktuelle debatter  Kristeligt Dagblad

Fundamentalt spændende – Information

Manifest for en mild, autoritær og reaktionær tolerance ♥︎♥︎♥︎ Politiken

Markant udtryk for oplysningstænkningens stadige relevans … der er kælet for bogens grafiske udtryk  Nordjyske

Traité sur la Tolérance er en af oplysningstidens vigtigste og mest karakteristiske tekster, og den inkorporerer de tre centrale aspekter ved Voltaires person: forfatteren, praktikeren og filosoffen. Værket tager sit udspring i retssagen mod Jean Calas, en protestant der (fejlagtigt) blev anklaget for at have myrdet sin søn for at forhindre hans konvertering til katolicisme, og som efterfølgende blev henrettet i marts 1762. I værket plæderer Voltaire for tolerance mellem religioner og går til angreb på religiøs fanatisme og den overtro der omgærder religioner og det religiøse.

Værket, der udkom for første gang i 1763, blev genstand for intens genlæsning i Frankrig efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i januar 2015, hvor det var at finde blandt blomsterne på Place de la République og blev solgt i mere end 100.000 eksemplarer.

Det er et værk, der sine 250 år til trods fremstår skræmmende relevant.

160 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Korridor