Paul Scheerbart (1863-1915), digter, romanforfatter, arkitekturteoretiker, pacifistisk-anarkistisk utopist, eksperimentator udi evighedsmaskiner og glasfantasier og en af de særeste skikkelser i den tyske litteratur omkring århundredeskiftet.
Scheerbart blev født i Gdańsk som ellevte barn af en velhavende købmand. Inden han var fyldt 16, var begge forældre og alle søskende døde. Efter afbrudte studier i filosofi og kunsthistorie levede han fra 1887 som fri digter i Berlin og blev snart berygtet for sine evindelige svireture, der udgik fra vinstuen Zum schwarzen Ferkel, hvor også Munch, Strindberg og Przybyszewski holdt til.
I protest mod krigen indledte Scheerbart efter sigende en sultestrejke i 1915, men det var sandsynligvis en hjerneblødning, der senere samme år tog livet af ham.
Lesabéndio (1913) er Scheerbarts skønlitterære hovedværk, hvori beboerne på asteroiden Pallas opfører et kæmpemæssigt tårn, der skal forbinde dem med det, der ligger gemt bag spindelvævsskyen over dem. Det er en roman om tiltrækningskraften mellem universets kosmiske legemer og den kunstneriske stræben efter et højere mål.
Bogen er med efterord af Erik Granly Jensen, lektor ved Syddansk Universitet.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.