The Anarchists from the White Mountains

Morten Søndergaard
60 sider

Udgivelsesdato: 27/08/2021

Format: Indbundet

Sprog: Engelsk

Oversætter: Christopher Sand-Iversen

Omslagsgrafiker: Costantino Paolicchi m. fl.

Fra det dybt personlige perspektiv af sit eget møde og fascination med bjergene fortæller den danske digter og lydkunstner Morten Søndergaard historien om, hvordan den anarkistiske bevægelse opstod blandt stenhuggere i Carrara.

“Man tænker sit, når man sidder og hugger sten hele dagen,” bemærker han om de mænd og familier, der udførte det farlige, underbetalte arbejde med at save den dyrebare marmor ud, der er mere berømt i kunsthistorien pga. den mytologiske fortælling om Michelangelos talent for at vælge den helt rigtige blok.

Via omveje forbi Walden Pond og anarko-primitivismen, Kropotkin og Bakunin, Asger Jorn og Guy Debord, samt gensidighed blandt organismer, beder Søndergaard os om at reflektere over den anarkistisk tankegangs fortsatte relevans, ikke som et mål i sig selv, men som en vej mod en bedre livsverden, en fornyet forståelse af den mangfoldighed og modsætning, der er levende overalt omkring os.

Denne engelske oversættelse opdaterer den danske tekst, som oprindeligt blev udgivet i Pist Protta nr. 84, og er ledsaget af sort-hvide fotografier fra bjergene i Carrara og de nærliggende byer, hvor den anarkistiske bevægelse slog rod.

100 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Really Simple Syndication