De ting der sker

Rasmus Hastrup
184 sider

Udgivelsesdato: 13/04/2018

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Medrivende … en kaskade af fortælleglæde – Den smalle bog

En spændende og udfordrende læseoplevelse – Gyseren

Rasmus Hastrups nye bog, De ting der sker, har genrebetegnelsen ’Historier’. I lighed med debuten Liv er der tale om adskilte fortællinger, men her hænger de tættere sammen, så tæt, at ’noveller’ ikke er et helt dækkende begreb. Historierne er spundet af et antal røde tråde, heriblandt tidens gang og personlige tab, som i fællesskab danner et mangefarvet tæppe med melankolske, overraskende mønstre.

“Det er vigtigt for mig, at der er gennemgående temaer og/eller ekkoer historierne imellem. Novelleskrivning betyder ikke, at teksterne hver især skal været fuldstændig isolerede østater. Man må godt kunne fornemme slægtskaber, også selv om de enkelte historier er ganske forskellige hvad angår sprog og struktur.” – Rasmus Hastrup

De ting der sker har det til fælles med Liv, at bogen handler om omvæltende, livsforandrende situationer, om absurditeter, hvis tentakler griber fat om hverdagen og rusker den voldsomt. Et underjordisk bibliotek, et stoppet toilet og et mystisk kollektiv er blot nogle af de ting, man møder i disse mestendels førstepersonsfortalte historier om tilværelsens mere aparte aspekter.

199 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Rasmus Hastrup har også udgivet

Andre bøger fra Screaming Books