Unge sjæle
Udgivelsesdato: 09/03/2021
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Originalsprog: Norsk
Oversætter: Caroline Enghoff Mogensen & Anders Jørgen Mogensen
Omslagsgrafiker: Caroline Enghoff Mogensen
Afsindig sproglig fryd★★★★★★ Kristeligt Dagblad
En litterær bedrift og helt på højde med både Strindberg og Hamsun ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken
Hvor er det skønt, at Sigurd Mathiesen nu foreligger på dansk – Weekendavisen
et sært fascinerende og samtidig rystende bekendtskab – Litteratursiden.dk
en gysende og hårrejsende oplevelse – Modspor
en modbydelig ond lille perle – Littuna
et vanvittigt interessant bekendtskab – Bogblogger
En syret perle – Modspor
Da novellesamlingen Unge sjæle udkom som Sigurd Mathiesens debut i 1903, blev forfatteren enstemmigt hyldet i hjemlandet Norge. Men kort efter var han stort set glemt, og resten af livet måtte han slås med fattigdom, alkoholisme og almindelig miskendthed.
Selvom den forsvandt ud i glemslen straks efter udgivelsen, har Unge sjæle en særlig plads i nordisk litteraturhistorie som værket, der indvarslede modernismen i norsk litteratur. Bogen peger bagud mod skrækromantikere som Edgar Allan Poe og E.T.A. Hoffmann, men repræsenterer samtidig en vanartet og skævvreden tidlig modernisme a la Knut Hamsun og August Strindberg, ligesom novellesamlingen peger frem mod ekspressionismen, med en hakkende, hård syntaks og voldsomme stilistiske effekter.
Helt moderne er også de tydelige homoerotiske undertoner, der går igen som et ledemotiv i novellerne. Måske er det denne udspændthed mellem det førmoderne og det moderne, som forhindrede Mathiesen i at få et gennembrud, men som får ham til at virke aktuel i dag, sammenlignet med mange af hans samtidige.
Bogens syv noveller bevæger sig langt ind i sindets grænsetilstande: dødsangst og dødslængsel, febrilsk uro og mordlyst væver sig ind og ud af hinanden. I sit efterord kalder Dag Heede novellerne for ”besynderlige smittebærere af eksistenshad og radikal misantropi. De er depraverede, ondartede, uhyggeligt lakoniske beskeder om menneskelig ondskab og gru”. Som hos den samtidige landsmand Edvard Munch er den virkelighed, vi møder hos Mathiesen, altid fremmedartet og urovækkende angstfuld.
Sigurd Mathiesen (1871-1958), norsk forfatter opvokset i en velhavende købmandsfamilie i Larvik. Allerede fra sin tidlige ungdom ønskede Mathiesen at blive forfatter, og han fik ligesom den samtidige Knut Hamsun udgivet sin debut efter et udlandsophold i USA. Debuten, Unge sjæle fra 1903, sitrer af overspændte nerver og vanvidstilstande; en original og forkrøblet misvækst i samtidens sunde litterære flora.
Forord af Dag Heede.
144 kr.
På lager
Bogen er en del af Serie for grotesker
-
Vildsindet
Diverse
Tilbud 160 kr. Tilføj til kurv -
Unge sjæle
Sigurd Mathiesen
Tilbud 144 kr. Tilføj til kurv -
Der hvor skygger...
Astrid Ehrencron-Kidde
Tilbud 144 kr. Tilføj til kurv -
Rædselsrealisten
Jakob Hansen
Tilbud 160 kr. Tilføj til kurv -
Åndeverdenens då...
B.S. Ingemann
Tilbud 160 kr. Tilføj til kurv -
Det sukker så tu...
Astrid Ehrencron-Kidde
Tilbud 144 kr. Tilføj til kurv -
Menneskeløget Kz...
Louis Levy
Tilbud 128 kr. Tilføj til kurv