Allen Ginsberg i Danmark
Et stykke hidtil ubeskrevet litteraturhistorie ♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken
I januar 1983 turnerede den amerikanske digter Allen Ginsberg (1926-1997) rundt i Danmark. Med sig havde han livsledsageren Peter Orlovsky, guitaristen Steven Taylor samt på en del af turen også den danske fan og kollega, Dan Turèll.
I løbet af fjorten dage optrådte ensemblet en række forskellige steder: to aftener i Huset i København, en tv-transmitteret koncert i Musikhuset i Aarhus samt mindre arrangementer i blandt andet Herning og Haderslev. Med afsæt i Ginsbergs dagbøger og Taylors memoirer (begge dele upublicerede), samt knap et halvt hundrede nye interviews med folk, der har kendt eller mødt Ginsberg, og dertil et væld af andet dokumentationsmateriale, kortlægger Lars Movin turnéen og fortæller om de private aarhusianske kontakter, der lå til grund for danmarksbesøget.
Allen Ginsberg i Danmark tegner samtidig et indgående portræt af Ginsberg som digter, performer og fotograf; som politisk aktivist, kulturel kraft og samlende skikkelse; og ikke mindst som kosmo- polit og spydspids for en bevidsthedsrevolution – og en levende legende. Med andre ord et inciterende portræt af den berømte beatdigter, som i 1955 satte ord på en hel generations tanker og følelser med langdigtet “Howl”.
Bogen indeholder mere end 80 illustrationer, hvoraf mange vises her for første gang.
325 DKK 260 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
-
Jeg ser det
Romana Romanyshyn og Andriy Lesiv
Tilbud200 DKK160 DKK Tilføj til kurv -
Gertrude Steins ...
Laura Louise Schulz
Tilbud100 DKK80 DKK Tilføj til kurv -
Hverken terroris...
den usynlige komité
Tilbud40 DKK32 DKK Tilføj til kurv -
Pia Juul
Elisabeth Friis
Tilbud100 DKK80 DKK Tilføj til kurv -
Morti Vizki R...
Asger Schnack
Tilbud100 DKK80 DKK Tilføj til kurv