Troldetårnet
Udgivelsesdato: 24/06/2022
Format: Indbundet
Sprog: Dansk
Omslagsgrafiker: Mia Marie Overgaard, ill.: Rasmus Bregnhøi
Spiser trolde? Og i så fald hvad? Trolden her i historien vil i hvert fald meget gerne have is og chokolade og kage med lækker, tyk glasur. Men det må den ikke. Trolden skal først spise rugbrød og kylling og pølse og agurk og salat og tomat og banan – siger dens mor.
Trolden bliver SÅ sur! Men så bygger den et KÆMPE tårn af alt det sunde, og så ÆDER den tårnet i en KÆMPE fart, og SÅ …!
I et særdeles enkelt og mundret sprog og med lige så enkle og farvestærke illustrationer fortæller Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi en historie, der vil blive både nydt og genkendt af alle fra 2 år og opefter.
Genudgives nu på forlaget Vild Maskine sammen med billedbogen “Heksehullet”, ligeledes af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi. Begge er bøger, der længe har været udsolgt.
Omtale af “Troldetårnet”:
»En billedbog for alle små middagsbordsterrorister fra 2-års alderen.
En enkel og lydrig tekst får herligt modspil i enkle og udtryksfulde illustrationer på helt hvid baggrund i en skøn historie om en værre hidsigtrold, som bliver lige præcis så rasende, som kun en 2-årig kan blive det … Jeg tror, at denne lille perle af en billedbog godt kunne gå hen og blive en og anden unges yndlingsbog. Den er fuld af energi både i tekst og billeder … og så er den så enkel og remseagtig, at børn hurtigt selv kan ‘læse’ den.« – Dansk Bibliotekscenter, materialevurdering
»En speedet mini-billedbog (…) Troldetårnet har så tegneserieagtigt meget fart på tegning og (tegnet) tekst – i halvdelen af bogen vredet om på siden, kalenderagtigt – at den (vistnok!) opbyggelige morale fuldstændig overdøves, og det er jo god børneboglig teknik (…) og teksten er så punk-økonomisk kort. Det er en bog, der skal ses for, at den kan læses!« – Lars Bukdahl, Weekendavisen
200 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
Mette Kappel Rasmus Bregnhøi har også udgivet
Andre bøger fra Vild Maskine
-
Skæv
Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt
230 DKK Tilføj til kurv -
Filterløs
Anna Arendse Thorsen
200 DKK Tilføj til kurv -
Benet
Camilla Bache Andersen
200 DKK Tilføj til kurv -
Udsyn = Útsýni
Tóroddur Poulsen
200 DKK Tilføj til kurv -
Historien om en ...
Kurt Schwitters; Carsten Märtin
50 DKK Tilføj til kurv