KOMSAMMEN

Frank Sebastian Hansen
135 sider

Udgivelsesdato: 27/04/2018

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Novellerne byder ikke op til de store falbelader. Sproget er skåret ind til benet, og matcher dermed hovedpersonernes liv. – Lektørudtalelse

Komsammen er en samling historier om mennesker. Nogle er rastløst på farten, andre er groet fast. Flere forsøger at finde en vej frem, enkelte aner tilværelsens sidste stop.

”Lige når det sker, lige når hun siger det, så tror du ikke på det. Hvorfor? Hun må give det en chance til. Hun skal. Pludselig er du ikke dig selv mere, og du tåger forvildet rundt gennem døgnene. Skægget får lov at gro, og du finder de gamle sweatere frem fra skabet. Du går med dem i nogle dage og smider dem så ud. Smider derefter det meste af din garderobe ud. En flok sorte skraldesække som står opmarcheret ved containerne nede i gården. En fortid, der ikke hilser, når du passerer. En nat har der været nogen og rodet i sækkene, og tøjet ligger spredt ud over hele gården”. – Fra novellen ”Solbriller”.

Frank Sebastian Hansen er født i 1972. Han er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi samt fotograf. Boganmelder på Ekstra Bladet og i Go’ Morgen Danmark. Han debuterede i 2017 med romanen Billeder fra Lissabon.

200 DKK

På lager

Måske du også kan lide...

Frank Sebastian Hansen har også udgivet

Andre bøger fra EC Edition