Det dér og dét der er en roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortælling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem en jeg-fortællers poetiske indre, barndommens tanker og drømme og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal.
Romanens jeg-fortæller beslutter sig for at ændre sig selv og sit liv. Hun er lige blevet student, verden ligger åben, hun har en sød kæreste og vil leve livet fuldt ud. Men hun er utilfreds med sin krop og vil tabe sig. På kun ni måneder taber hun 40 kg. Hun bliver indlagt blandt dødssyge kræftpatienter og aidsramte, udskrives til sit eget selskab og begynder at læse på universitetet, hvor hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten.
Efter uddannelse som bibliotekar flytter hun til Aarhus, tilknyttes Center for Spiseforstyrrelser og gennemgår et langvarigt behandlingsforløb. Gennem samvær med forældrene oprulles hendes historie og barndom, forbudte tanker, ’ked af det-hed’ som ikke måtte italesættes, lærere, der ikke forstod hendes tanker. Superbegavet og altid foran, men samtidig uindpasselig og helt sin egen.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.