Fokus Puller
en af Danmarks allermest originale forfattere – Weekendavisen
Fascinerende gyser(ord)film er lige i øjet – Litteraturmagasinet Standart
Falk er filmbranchens bedste focus puller. Ham der har ansvaret for kameralinsens rette indstilling. Under indspilning af filmen Silkeåen trækkes han ind i et mysterie, der sønderbryder hans enestående evne til afstandsbedømmelse. Hver nat høres rædselsskrig, filmcrewet forsvinder en efter en, verdenskendt kunst dukker op på den lokale kro og en kult huserer i kirken, hvor et kalkmaleri af en nøgen kvindeskikkelse siges at have nedkaldt en forbandelse over byen. Alt imens Falk indleder en affære med filmens kvindelige hovedrolle, Philippa Lethe, eller var det nu kromutterens datter eller den djævelske førnævnte kvindeskikkelse fra kirken? Og for at gøre det hele bedre, så udfolder hele mysteriet sig i den lille by Langaa på Østfyn, mellem Nyborg og Svendborg.
Med Focus Puller inviterer Bo Reinholdt endnu en gang læserne ind i hans egenartede verden, hvor film, kunst og mystik væves sammen i et mesterligt sprog. Mange af bogens motiver vil kunne genkendes fra tidligere romaner i forfatterskabet, og selve bogens mystiske plot kan vække mindelser om Reinholdts anmelderroste roman Salveren, der oprindeligt blev udgivet i 1997. Men allestedsnærværende er Reinholdts sproglige sans, og hans sproglige afsøgning af det visuelle felt – af øjets utrættelige arbejde, af farvernes spil på himlen og i kirkehvælvinger og de uendeligt mange og sammensatte perspektiver vores virkeligheder er udgjort af.
Bo Reinholdt (født 1948) debuterede i 1983 med Akefalens vidnesbyrd og har senest udgivet romanen Ormespringer på Forlaget Escho i 2019. I alt tæller Reinholdts forfatterskab mere end 15 romaner, fordelt over fire årtier.
”Manden er en visuel forfatter af endog meget stor styrke. Det er kun få beskåret at skrive prosa så billeddannende og ofte dog så enkelt som Bo Reinholdt.” – Berlingske
”Ingen læser lades i tvivl om originalitetens hos Bo Reinholdt. Hver gang han udgiver en ny roman, tilføjer han nemlig litteraturen noget kvalitativt ny, noget ingen har set før.” – Information
120 DKK
På lager
Måske du også kan lide...
Bo Reinholdt har også udgivet
Andre bøger fra ESCHO
-
Hundrede slag i ...
Martin Ryum
Tilbud 144 DKK Tilføj til kurv -
Den yderste sti
Louise Harbo
Tilbud 120 DKK Tilføj til kurv -
Når vi rejser ti...
Maja Elverkilde
Tilbud 160 DKK Tilføj til kurv -
Du og jeg i hver...
Niels Legêne Thomsen
Tilbud 144 DKK Tilføj til kurv -
Pisdrøm
Zven Balslev
Tilbud 160 DKK Tilføj til kurv