En helt nødvendig gendigtning (forbilledligt gennemført) – Den smalle bog
Der er ingen digter, der lyder som John Berryman lyder i hans 77 Drømmesange. Han er en undergrundsdigter, der har opfundet en ny slags digtning. I 1965, da han var halvtreds, modtog han Pulitzerprisen i poesi for sin vovede samling, og blot syv år senere, i Minneapolis, hoppede han i døden fra Washington Avenue Bridge ned på Mississippiflodens is.
Berryman tilhørte den nye generation af digtere, der brød frem i 1940’erne, som inkluderede Robert Lowell, Sylvia Plath, Theodore Roethke og Delmore Schwartz. Som sine forgængere, skrev han stærke, intelligente digte, men han følte sig ikke længere beslægtet med T.S. Eliots upersonlige stemme. I stedet behandlede hans digte erfaring, ofte på kanten af opløsning og sammenbrud.
I 77 Drømmesange fandt Berryman en løsere stil, som blandede høje og lave stilarter med en mærkelig syntaks i en caudatus-sonet bestående af 3 6-linjede strofer.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.