Som engang har været eng

Tilbud
Ann Jäderlund
102 sider

Udgivelsesdato: 18/01/2024

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Originalsprog: Svensk

Oversætter: Clara Bro Ludvigsen

Helt vildt sanselig, fuld af farver og dufte ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken

Ann Jäderlunds krystallinske, stramt komponerede, underskønne og radikalt egensindige gennembrudsværk – Information

I 2013 udgav Forlaget Arena den svenske digter Ann Jäderlunds anmelderroste digtsamling I en cylinder i vandet af vandgråd, nu kommer hendes skelsættende gennembrud fra 1988, Som engang har været eng i dansk oversættelse af Clara Bro Ludvigsen.

Igennem digtsamlingen turneres og forrykkes et poetisk inventar: valmuer, fluer, druer, tunge forhæng, perler, væsker, vinduesruder og onde byer. Digtene fremskriver et levende eller et engang levende landskab, et elskende eller et engang elskende par, digterjeget befinder sig både i det blomstrende og det øde. Alting er konstant forskudt, som det kan være med afstande i tid eller afstanden mellem ordet og det, ordet beskriver.

Det er på en gang sprogkritisk og sanseligt suggestivt. Ann Jäderlunds poetiske stil er helt særegen og har haft stor indflydelse på den poesi, der er blevet skrevet i Sverige – og resten af Skandinavien – i de seneste 30 år.

Clara Bro Ludvigsen er digter og oversætter. Hun er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö.

153 kr.

På lager

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Arena