Hjertets geometri

Tilbud
Viggo Bjerring
248 sider

Udgivelsesdato: 23/02/2024

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

En vildt udtænkt dystopi (…) Velskrevet og værdifuld samtidslitteratur – Weekendavisen

Vildt spændende ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ Femina

Opfølgeren til ’Verdenshjertet’ leverer på alle parametre. Endnu en must read fra Viggo Bjerring – Litteratursiden

Det er Momo, der møder Palle alene i verden. Det er Virgina Woolf, der møder Indiana Jones. Det er på alle måder interessant. – Modspor

HJERTETS GEOMETRI er en fortsættelse af Viggo Bjerrings anmelderroste VERDENSHJERTET.

Klokken er 11.07 den 10. marts, og Mads befinder sig i en tyst, postapokalyptisk verden. Mænd og kvinder, børn og voksne er størknet i vilkårlige positurer. Fastfrosne skyer på himlen og svaner stivnet i flugt over Søerne.

I denne ultimative ensomhed kæmper Mads med sig selv og sine nye omgivelser. Hvordan overlever man i et størknet univers? Er livet overhovedet værd at leve uden andre mennesker? Hvor finder man håb i en verden i opløsning? Mens Mads forsøger at finde en vej ud af sin egen og verdens stilstand, bliver han spundet ind i et gådefuldt eventyr, som fører ham dybt ind i hjertets mørke.

Hjertets geometri er en fængslende fremtidsroman om overlevelse, erindring og kunstig intelligens. Romanen er en fortsættelse af Viggo Bjerrings anmelderroste Verdenshjertet.

SKREVET OM VERDENSHJERTET
*Nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2022*
“intelligent, mystificerende, politisk og fuld af gak og gøgl” – Weekendavisen
“en velskrevet og gennemtænkt roman” ♥︎♥︎♥︎♥︎ – Politiken
“effektiv samfundssatire” – Dagbladet Information
“En fremragende romandebut. (…) Det er mindst lige så underholdende, som det er tankevækkende” – POV International

VIGGO BJERRING (f. 1981) debuterede i 2016 med novellesamlingen ‘Balancekatten’. Samme år udkom kortromanen ‘QWERTY’, som blev nomineret til Danske Skønlitterære Forfatteres pris, Den Svære Toer. I 2021 udkom hans første roman, ‘Verdenshjertet’, og i 2022 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

220 kr.

På lager

Bogen er en del af Verdenshjertet

Måske du også kan lide...

Viggo Bjerring har også udgivet

Andre bøger fra Ekbátana