Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale

Casper Havser
221 sider

Udgivelsesdato: 10/09/2020

Format: Hæftet

Sprog: Dansk

Omslagsgrafiker: Lea Petrine

En gribende stærk og uhyggelig aktuel digtsamling – Bogblogger.dk

Særegen digtsamling, der får hårene til at rejse sig på armene. (…) En stilsikker og lovende debut – Lektørudtalelse

Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er en særegen poetisk og stærk digtsamling om overgreb – skrevet af forfatteren Casper Havser (f.1993)

Eller i forfatterens egne ord: “En tavs digtsamling om at sige nej til livet og give sig selv en identitet, når man som barn er blevet et objekt i en anden mands dagligdag.”

Digtsamlingen er, foruden at være modig, et mesterstykke i suspense og subtile effekter, som man sjældent ser det i dansk lyrik. Casper Havser er dermed en formbevidst og interessant forfatter fra start.

Tavsheden udfoldes og brydes konstant, poesien kort- og farvelægger et univers af hud, kød, planteliv og ikke mindst jagten på vildt. Et klaustrofobisk og nervepirrende rum på alle 221 sider.

Digtsamlingen er Casper Havsers debut. Han beskriver skriveprocessen som ”at stå på travbanen og se sine følelser og relationer få hjertestop i det sekund båsene åbnes.”

Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er samtidigt den første udgivelse fra Gladiators selvstændige redaktion Lycius.

229 DKK

På lager

Bogen er en del af Lycius

Måske du også kan lide...

Andre bøger fra Gladiator