En perfekt gift
Udgivelsesdato: 14/07/2022
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Lotte Jansen
En dejlig sommerdag dør en ældre herre, en russisk emigrant, i en travl restaurant i en lille europæisk by. Den hyppige gæst, Vyrin, eller mr. Mikhalsky ifølge hans pas, har altid undgået steder hvor han ikke havde frit udsyn. Men denne dag var den eneste plads ved hækken. Den pludselige injektion føles som et bistik, men Vyrin vender sig og ser en mand stige ind i en bil med udenbys nummerplader. Han forstår at den russiske secret service’s hævnende sværd endelig har fundet den flygtede bedrager. (…) I de sidste øjeblikke hvor han er i live, har Vyrin held til at hviske til tjeneren: Det er et mord. De har forgiftet mig.
En spionroman der i sin handling minder om John le Carrés forfatterskab: Efter mange års søgen har Ruslands efterretningstjeneste endelig fundet en gammel afhopper som tidligere stod i spidsen for udvikling af landets farligste kemiske våben. Nu går de efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede for flere årtier siden. Man må dog endelig ikke reducere Lebedev til en slags Ruslands le Carré, understregede det britiske dagblad »The Times« der for nylig kårede Debutanten som månedens thriller: ”Han er en meget mere litterær forfatter, der kun bruger en spionromans grundlæggende plot som ramme for parallelle psykologiske undersøgelser og en kompliceret lignelse om sit hjemland,” skrev avisen.
(Fra »Weekendavisen«)
255 kr.
På lager
Måske du også kan lide...
-
Bølger
Eduard von Keyserling
Tilbud 170 kr. Tilføj til kurv -
En fortryllet april
Elizabeth von Arnim
Tilbud 204 kr. Tilføj til kurv -
Vittigheder til ...
Mazen Maarouf
Tilbud 213 kr. Tilføj til kurv -
Faderen – ...
Niklas Frank
Tilbud 181 kr. Tilføj til kurv -
Vi er efterkomme...
Véronique Ovaldé
Tilbud 228 kr. Tilføj til kurv