Læsefest #13: Anbefaling – 5 bøger med gode dialoger

I anledning af den udvalgte bog i Læsefest: Peter-Clement Woetmanns Blå koral: tys tys dollar, udgivet af Arena, anbefaler litteraturformidler Ditte Marie Nesdam-Madsen bøger med gode dialoger.

At lytte til andre menneskers samtaler i toget og i bøgerne

I Peter-Clement Woetmanns fremragende Blå koral: tystys dollar er anden del ‘Der er et liv efter fødslen’ en dialog mellem en mor og en datter, der har sat tankerne i gang hos mig.

Jeg tænker meget på dialoger og monologer for tiden. Det er vel en arbejdsskade, jeg skriver på et manuskript til noget, der kan blive en bog en dag. Det er svært at skrive dialog og omforme det, vi siger, når vi taler sammen, til tekst. Det er også svært at have en samtale, hvor man virkelig forstår hinanden, samtaler bliver nemt til to sideløbende monologer. Det kender du sikkert godt, måske du som jeg har overhørt dem i toget, eller når du køber ind?

Når vi snakker med andre mennesker, lyder det sjældent ligefremt. Der er myriader af usagte ting, underforståetheder, små hentydninger og vitser, forglemmelser og overhørelser vævet ind i det. Det bliver tydeligt, når man lytter til fremmedes samtaler, det siger ofte meget om, hvem de er, hvis man lytter til, hvordan de taler om det, de nu taler om. Men det er så fedt at følge med i – og når dygtige forfattere skriver gode dialoger/monologer eller bare replikker sker der virkelig noget i en tekst! Karaktererne vokser frem for os, en virkelighed bliver tydelig og universer åbner sig.

Ligesom når man smuglytter. Det er tit sjovt, ofte tankevækkende og nogle gange trist. Det kan sige meget mere om den verden, teksten eller menneskerne, du overhører, befinder sig i, end beskrivelser. En god dialog eller replik siger mere end 1000 ord, som man (næsten) siger.

Det er så svært at snakke sammen

I Blå koral står mor-datter relationens besværligheder tydeligt frem gennem dialogen om vaskemaskinen, der er gået i stykker. Det er magisk. De siger meget i deres replikker, men resten af dialogen siger lige så meget om dem, som det, de siger.

Det, de konkret taler om, er, at moderen er ked af det, at hun gerne vil tilgives. Men det er ikke det, datteren har brug for, hun har brug for anerkendelse, som hun siger, for at hendes barndom var en afgrund, hun vil have lov til at sige, at hendes barndom var forfærdelig. Hun har brug for at moderen hører det uden at svare igen, undskylde, beklage, have samvittighedsnag. Når man undskylder, er ked af det, beklager, beder om tilgivelse drejer man fokus over på sig selv, så handler det pludseligt om at hun skal renses, datteren tilgive. Men det er ikke det, hun vil, datteren. Hun har brug for anerkendelse. Og et kram.

Se billedserien ovenfor og nedenfor for en smuk passage, hvor samtalen springer fra vaskemaskine-servicepersonens køn, til en (fysisk) knude i moderens bryst til tillid og til sidst der, hvor samtalen går i stå og de må mødes i et kram. Og så verdenssituationen.

Det er sådan, vi snakker sammen, også med dem, vi er sure på, med dem, der skal lytte, selvom de ikke helt formår. Vi springer fra lavt til højt, fra anklage til en ikkesproglig forsoning, iblandet det, der lige optager tankerne. Hvem har ikke haft sådan en samtale med nogle familiemedlemmer, en god ven, en kærlighedspartner? Læs endelig videre i Blå koral og find ud af, hvem de er, hvordan de snakker.

Flere bøger med gode dialoger og replikker

Danmarks dialogmester er Helle Helle. Hun formår mesterligt at indkapsle, hvordan vi nogle gange snakker ‘på’ hinanden, og hvordan vi alligevel kan have meningsfulde udvekslinger på trods af at vi også taler forbi eller udenom hinanden.

Forfatterens seneste bog Hafni fortæller er én lang telefonsamtale. Vi hører ganske vist kun Hafnis side af den, men den måde, hun beretter om sin rejse på, afslører meget mere om, hvilken person hun er, end det, der beskrives at hun opdager, altså bogens realplan. Det, hun beretter, og den måde hun beretter på viser en lyst til livet, lyst til eventyr og nye perspektiver, på trods af at hun skal genopdage sig selv efter en skilsmisse, hendes ubeslutsomhed og usikkerhed.

Romanen starter allerede på forsiden, hvor titlen er påtrykt: ”Hafni fortæller”, og så fortsætter sætningen på første side i romanen med lille begyndelsesbogstav: ”at hun skal skilles”. Resten af romanen er så udvekslinger mellem Hafni og personer, hun møder, indre monolog og rejsebeskrivelser, der udfolder denne replik. Alt sammen gennem Hafnis talestrøm til personen i den anden ende af røret.

Anbefaling: Andre gode dialogbøger du skal læse

• Rikke Oberlin Flarups Undskyld jeg kommer for sent for at forstå datingsprogets akavethed, moderens ømme og ‘tale forbi’-beskeder (beskeder er vel en form for monolog, hvis man ikke hører den anden del, dog) og replikkerne, som den lidt påtrængende Doris, en ældre kvinde fra hovedpersonens venindes kolonihaveforening, har. De viser fint det venskab, hovedpersonen får med hende, gennem alle de gode og velmenende råd og replikker, der lyder monologagtige, selvom de er i udveksling med en anden.

• Lars Emil Foder: Kun for idioter. Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med Lars Emil Foders geniale Kun for idioter 1-6½ endnu, er det bare at komme i gang! Hos LEF, som han også kaldes, får du både poesi og musik, 2-i-1! Og så er LEF god til at skrive små sjove brudstykker af dialoger frem, fx noget, man kan overhøre i toget og hvorfra en hel verden åbner sig. I Kun for Idioter 1-3 kan du fx høre SMILET, hvor det er gået fint-fint for manden, der er ’en lykkelig’, stivnet i sin lykke i S-toget. Eller hvad med ræven i RÆVEN, hvor man kan høre en samtale mellem et menneske og en ræv og få svar på, hvorfor jeg’et har nederen på, og hvad ræven siger til det. Der er også flere ret sjove samtalebidder med i Kun for idioter 6,5 i den lille digtsamling ‘Gratis luft i åbningstiden’. Skal høres!

• Ditte Holm Bros Fladland, da forfatteren i sin debut så fint og inderligt formår at portrættere de pubertære pigers tanker og følelser – og hvordan de snakker sammen og med de voksne. Når de snakker om lækre drenge, rygter, forestillinger om verden, misforståelser, og når det bliver alvorligt. Eller bare, når de voksne er “åhhhr” (ruller øjne). Læs fx dette lille uddrag, hvor hovedpersonen, pigen, prøver at forklare sin mormor, hvordan de voksne er:

”De voksne er så…” Jeg kan ikke finde ordene. Mormor har skåret en mango op, den gule frugt lyser på køkkenbordet.

“Ja ja,” siger hun og gnaver kødet af stenen.

Vil du være med i Læsefest?

Har du fået lyst til at være med i bogklubben Læsefest? Så kan du læse mere her og tilmelde dig. Dét håber vi meget!

Og måske har du fået lyst til at læse Blå koral: tys tys dollar? Den kan du læse mere om og købe her. Nedenfor kan du se nogle af de udvalgte bøger, som medlemmerne i Læsefest har modtaget det sidste år.