Udgivet

Inspiration til årets julegaver

Julegaver

Inspiration til årets julegaver

Her kan du få inspiration til dine julegaver i vores overblik over de mest populære bøger på Mikrofest: digte, romaner, faglitteratur, graphic novels og tegneserier, bl.a. en helt særlig bog, som lige nu kun kan fås på Mikrofest, nemlig Ursula K. Le Guins Bæreposeteorien om fiktion.

Fra fredag d. 10. til og med søndag d. 19. december har vi 15 % tilbud på alle bøger på Mikrofest, så der er rig mulighed for at købt julegaver og samtidig støtte de store bøger fra de små forlag.

Fragtfirmaerne melder om ekstraordinært travlt, så vi vil anbefale, at du bestiller dine julegaver senest d. 19.12.

Top 5: Digte

Nogle af de allermest populære skønlitterære bøger på Mikrofest er digtsamlinger – det er da til at blive helt rørt over!

  1. Spillekort med digte (antologi)
  2. Enheduana: Dronning over verdens magter
  3. Rudolf Broby Johansen: Blod
  4. Marianne Larsen: den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september
  5. Audre Lorde: Der er ingen ærlige digte om døde kvinder
Julegaver1

Top 5: Romaner

De mest populære romaner tæller alt fra ukonventionel sci-fi til japanske novellaer:

  1. Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse
  2. Yoko Tawada: Brudgommen var en hund
  3. Tor Ulven: Afløsning
  4. Natsuko Imamura: Kvinden i den lilla nederdel
  5. Yukiko Motoya: Et eksotisk ægteskab

Top 5: Tidsskrifter, essays og fagbøger

Her finder du ikke bøger om fx madlavning eller sport, men til gengæld masser om verdens tilstand. Det kan vi ret godt lide!

  1. Ny Jord – tidsskrift for naturkritik 5 (og se også lige nr. 1+2 og 3+4)
  2. Ursula K. le Guin: Bæreposeteorien om fiktion (kan kun fås på Mikrofest, på vej i (endnu!) et nyt oplag)
  3. Mikkel Frantzen: Klodens fald
  4. Anders Dunker: Genopdagelsen af jorden
  5. Aksel Haaning: Naturens lys

Top 5: Graphic novels & tegneserier

Der er masser af vilde og syrede og meget forskellige graphic novels og tegneserier på Mikrofest, se bare de mest populære her:

  1. Signe Parkins: Grøde (nomineret til Ping-prisen 2020)
  2. Tidsskriftet Radbrækket #7 (tegneserieantologi)
  3. Anna Sofie Mørch Bendixen: Lissi & Kis
  4. Rikke Villadsen: Fuck your best
  5. Emil Friis Ernst: Dr. Murder (Årets Bedste Bogarbejde 2020)

Top 5: Børnebøger

Der er masser af gode og anderledes børnebøger på Mikrofest, smukke, sjove, mærkværdige, tænksomme – og alt fra digte for børn til illustrerede fagbøger for hele familien:

  1. Karen Filskov: det sner med fjer (vildt flot!)
  2. Peter Goes: Floder (kan også anbefale hans helt nye Det opfindsomme menneske)
  3. Gertrud Tinning: Havesaksen 
  4. Hoda Hadadi: Bjerget der ville rejse
  5. Stine Josefine Dige: Den jul lillebror fyldte det hele

Vi håber, at du kan finde nogle gode julegaver eller den helt rigtige bog til dig selv. Rigtig god læselyst og glædelig jul.

Kh Lars Emil & Christel