Udgivet

Sponsor af poetry slam

Sponsor af poetry slam

Vi er meget glade for at være fast bogsponsor af poetry slam i Valby Kulturhus. Værten Peter Dyreborg håndplukker selv alle bøgerne, og som han skriver: “Alle sammen gode bøger, der kan inspirere alle slammere og slam-fans + godtfolk og gode læsere.”

Her kan du se nogle af alle de virkelig gode bøger, han har bestilt gennem tiderne, og som er blevet til præmier til vinderne:

Hvornår er der poetry slam?

Her kan du se datoer for alle de kommende shows, både i Valby Kulturhus, Det Kgl. Teater (gratis!) og rundt om i landet. Klik her og bestil billet.

Hvad er poetry slam?

Poetry slam er digte, historier, gode grin, finurlige indfald og meget mere. Når det er bedst, er det forrygende, tankevækkende underholdning.

Regler:

#1: Originalitet, ja tak
Man skal selv have skrevet sin tekst eller have ejerskab til sit værk, men det er tilladt at citere og referere i begrænset omfang. Derudover er alt tilladt.

#2: Overflødigt lir frabedes
Må man bruge rekvisitter? Nej. Må man bruge instrumenter? Nej. Må man bruge udklædning? Nej. Må man være nøgen? Nej. Må man være supergod? Ja.

#3: Dommerne bestemmer
Fem tilfældigt udvalgte dommere/dommerpar blandt publikum giver point fra 0,0 til 10. De tre midterste karakterer lægges sammen og udgør pointscoren.

#4: Tiden straffer
Bruger en poetry slammer mere end 3 minutter og 10 sekunder på sin fremførsel, fratrækkes 0,5 point pr. påbegyndt tiende sekund, der er gået over tid. Bum!